Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Zalt ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Let tilbagetrukket fra Strøgets fortravlede menneskemylder ligger Strædet, som bare oser af hygge og caféliv. Slå vejen ind forbi Zalt, hvis menukort byder på et væld af lækre caféretter, kaffe, læskende drikke og smagfulde drinks.

 

Hyggeligt udeareal

Smid poserne og tag plads under varmelamperne. Slyng et tæppe om dig, mens du bestiller en cafe latte i lyset fra de ikoniske røde lanterner. Zirups udeareal er yderst velbesøgt alle årets dage. Om sommeren er de brede parasoller det oplagte sted at søge skygge og kolde forfriskninger efter at have vandret gaderne tynde i klip-klappere. Om vinteren tændes varmelamper og lanterner, og du kan putte dig i et tæppe, mens du varmer hænderne på en dampende kop kaffe. I denne gade er det i øvrigt aldrig kedeligt bare at læne sig tilbage og iagttage menneskestrømmen og det summende leben, som fylder gadebilledet.

 

Klassisk menukort til alle lejligheder

Du er naturligvis også altid velkommen indenfor i stuen, hvor imødekommende tjenere står klar til at vise dig på plads. De kompakte borde i caféen inviterer til alt fra gode grin til intime samtaler med dine nærmeste. Og til alle gode snakke hører som bekendt lidt godt til ganen. På de kolde dage er der ofte tændt op i pejsen, hvilket er et ekstra bidrag til hyggen. Selve menukortet er designet til at kunne tilfredsstille enhver smagspræference både til morgen, middag og aften. Brunch, lækre sandwich, salater, den klassiske caféburger og meget mere.

 

Start byturen med Zalt

Indled din bytur med et besøg på Zalt. Drinkskortet råder over et bredt udvalg af lækre drinks og cocktails, som uden tvivl vil forsøde din tilværelse. Smag på klassikere som Mojito, Cosmopolitan og Dark and Stormy. Du kan også kaste dig over Zalt’s Passion bestående af Vodka, passionssirup, passionsjuice og lime.

Torsdag, fredag og lørdag er der Happy Hour fra 22.30, hvor du kan få to ens cocktails for 98 kroner. Det perfekte sted at starte, inden turen går videre ud i det københavnske natteliv.

 

I alt 338 anmeldelser

+ Flere anmeldelser