Kanalfogedens Køkken
Leder du efter Nordjyllands bedste beliggenhed og et havfriskt menukort. Kanalfogedens køkken er en charmerende perle af en restaurant med adresse helt ned til Frederik VII’s Kanal og Limfjorden.
En restaurant værd at køre langt efter
Kanalfogedens Køkken i Løgstør byder på med maritim gastronomi, høj kvalitet og godt værtskab skabt et sted, som gæster fra nær og fjern holder af at besøge. Restauranten har før været repræsenteret i prestigefyldte madguides som White Guide, og folk kommer gerne langvejs fra for at besøge stedet.
"Kanalfogedens Køkken har det hele: lækker mad med lokale råvarer til en overkommelig pris, god service og fantastisk beliggenhed. Værd at køre langt efter."
Sådan lyder meldingen fra én ud af mange glade gæster, som kommer igen og igen hos Kanalfogeden.
Havfriske fisk og muslinger på menuen
Er du vild med alt godt fra havet? Frisk fisk, skaldyr og de verdenskendte Limfjordsmuslinger, jamen så er du kommet til det rette sted. Spisestedet har et menukort, som rummer alt det bedste, Limfjorden har at byde på. Særligt muslinger er deres helt store speciale. Lige trukket op af fjorden og helt havfriske - og restauranten afholder sågar kogeskole, hvor du kan lære kunsten at tilberede muslinger.
Af andre frokostretter kan du se frem til blandt andet stjerneskud, fiskefrikadeller og løgtærte. Om aftenen kan du vælge mellem forskellige forretter hovedretter og desserter. Også her går det maritime tema igen, men der er også mulighed for at vælge andet en fisk fra kortet. Heriblandt kød fra lokale Himmerlandskvæg og unghanebryst.
Fantastisk udsigt til Limfjorden
Du finder Kanalfogedens Køkken i forbindelse med Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter i Løgstør. De smukke rammer med fjorden som nærmeste nabo gør netop denne lokation og dets køkken til et oplagt sted at afholde private arrangementer.
Huset byder foruden restaurant også på mange andre spændende oplevelser - blandt andet sejlture, vægterture og andre events.