Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Sallie's Restaurant & Snack Bar ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Sallie's Restaurant & Snack Bar

Har du lyst til en helt særlig oplevelse på en restaurant, hvor både maven og sanserne bliver mætte? Hos Sallie’s får du en unik tur tilbage i tiden til 1950’erne, hvor amerikanske Sallie Zimmerhackel kom til Danmark. Hun åbnede i 1954 et motel med en tilhørende snackbar. Det blev startskuddet til en fantastisk rejse, som du fortsat kan være en del af.

 

Stemning, design og menu som i 50'erne

Når du træder ind ad døren i dag, så er det som om, tiden har stået stille. Både motel og restaurant er nemlig blevet genskabt til det miljø, der var på stedet i 50’erne - og det ned til mindste detalje. Både borde, stole, lamper, tapet og farver emmer af autenticitet og nostalgi, så du kan skabe nye historier med dem, du holder af.

Her er der rum til nærvær og plads til at nyde, mens maden, lydene og omgivelserne tager dig med på en historisk rejse. Hos Sallie’s er rammerne nemlig aldrig kulisser. Indehaverne og tredje generation på stedet, Claus og Henrik Hansen, tror på autenticitet i alt, hvad de gør, på aldrig at stagnere og på altid at tage chancer. Alt sammen så du kan træde ind og være nærværende med dem, der betyder noget for dig.

 

Danmarks første cheeseburger

Sallie's Restaurant & Snack Bar er bygget op om den autentiske historie om Sallie, hendes motel og tilhørende snackbar. Her skrev hun historie blandt andet ved at servere den første cheeseburger i Danmark. I dag er store dele af Sallie’s menukort direkte inspireret af det, som hun serverede dengang. Her får du Sallie’s Original Cheeseburger, forskellige steaks, fish'n chips, pulled pork, Sallie’s American Style Barbecue Ribs og en række andre retter – også vegetar. Der er lagt vægt på kvalitet og det meste er tilberedt efter helt egne opskrifter, selv mayonnaisen.

 

Lækre højkvalitetsmilkshakes og unikke historier

Blandt Sallie’s drikkevarer finder du forskellige højkvalitets milkshakes. Heriblandt Sallie’s Original Coffee Shake, som Lise Nørgaard blandt andet fik serveret, da hun som journalist for dagbladet Politiken besøgte stedet i 1955 i forbindelse med åbningen. Artiklen fra dengang hænger på væggen. Læs den og få en udvidet fornemmelse af det unikke spot, som Sallie's Restaurant & Snack Bar var dengang og stadig er den dag i dag. I 2019 fik Sallie’s æren af et genbesøg af Lise Nørgaard, hvor hun selvfølgelig igen fik tilbudt Sallie’s Original Coffee Shake.

Sallie’’s Restaurant & Snack Bar ligger på Roskildevej i Albertslund, på landevejen mellem Taastrup og Roskilde. Her kan du bestille bord - eller tage de amerikanske lækkerier med hjem. Lige ved siden af restauranten ligger Danmarks ældste motel, Wittrup Motel, som også har værelser indrettet som i 50’erne.

 

Ny Sallie’s ved verdens største indendørs gokartbane

Du kan også besøge Sallie’s Race Lounge i Taastrup. Det er en restaurant, der på samme måde som Sallie’s i Albertslund er indrettet med udgangspunkt i 50’erne, men med sit helt eget præg og placeret sammen med verdens største, indendørs gokartbane, Racehall CPH. Her får du en anderledes unik oplevelse med fokus på Sallie’s historiske forbindelse til motorsport. Mange af de internationale kørere fra den legendariske Roskilde Ring motorbane spiste og overnattede nemlig hos Sallie i Albertslund.

 

Arrangementer på Sallie’s

Hold øje med Sallies event-kalender, som kan findes på deres hjemmeside www.sallies.dk. Her kan du finde forskellige spændende arrangementer og koncerter. Kunne du tænke dig at skabe dine egne minder med alle dine kære, så har Sallie’s lokalerne både i Albertslund og Taastrup. Begge steder emmer af varm 50’er stemning.

 

I alt 17.068 anmeldelser

+ Flere anmeldelser