Restaurant Arthur
Leder du efter et spisested centralt i Viborg? Så læg vejen forbi Restaurant Arthur, der serverer gourmetmad i flotte omgivelser.
Restaurant Arthur holder til i de smukke Brygger Bauers Grotter i hjertet af Viborg, der danner rammerne for den hyggelige og autentiske restaurant. Kig forbi Viborgs unikke grotter og nyd en lækker middag i den historiske restaurant under jorden.
Et madhus fyldt med ro og råhygge
Restaurant Arthur er et skønt sted at nyde en middag eller bare sidde og snakke. Restauranten ser sig selv som et madhus fyldt med ro, råhygge og en atmosfære, du ikke finder mange steder. Et åndehul med sjæl, charme og med hjertet på rette sted.
Franskinspireret retter på menuen
Restaurant Arthur byder på et køkken, der er nutidigt med kant. Retterne på menukortet tager udgangspunkt i det franske landkøkken, men tilpasset til det moderne danske. Menuen opdateres jævnligt og harmonerer altid med sæsonens friske råvarer.
Hver onsdag og torsdag har restauranten åbent for a la carte, og fredag og lørdag har kokkene sammensat 2 menuer, du kan vælge mellem.
Nyd god mad derhjemme
Uanset om du skal holde fest eller blot ønsker at forkæle dig selv med god mad, så lad Restaurant Arthur stå for det. Nyd lækkert tapas, forskellige buffeter lige til at sætte på bordet eller en 3-retters menu derhjemme.
Gæsterne er vilde med Restaurant Arthur
Flere gæster roser restauranten til skyerne. Efter et besøg på Restaurant Arthur kommer en gæst eksempelvis med denne anmeldelse af stedet, der taler for sig selv: ”Et fantastisk sted og super god service. Maden taler helt klart for sig selv, da man kan smage de ypperste gode råvarer, der bliver brugt til gæsterne. Man føler sig i centrum og får al den opmærksomhed og betjening man har brug for... uden at løfte en finger. Kan absolut og vil i snarest fremtid bruge mere tid her på Arthur. Mange tak for maden!!”.