Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Brasserie Barner ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Der ligger et lille fransk brasserie i Aarhusgade på Østerbro. Navnet er Brasserie Barner, og her får du serveret en yderst vellykket kombination af uformel stemning, overkommelige priser og moderne brasserieretter.

 

Åbent køkken

Brasserie Barner slog første gang dørene op tilbage i maj 2017 og har siden været et populært spisested for folk med frankofile smagsløg. Måske du kender lokalerne fra dengang restaurant No.1. havde til huse her. Siden har de gennemgået en større renovering, og i dag fremstår matriklen i ægte brasseriestemning med mørke træborde, paneler i messing og spejle på væggen.

Derudover råder det charmerende brasserie også over et åbent køkken, hvor du som gæst kan følge med i madens rejse fra rå ingredienser til færdigt resultat.

 

Franske fristelser a la carte eller som deleretter

Menukortet er lækkert overskueligt og rummer et bredspektret udvalg af franske fristelser a la carte, hvoraf mange af dem er oplagte til at dele flere personer. Gå sultent ombord i franske håndmadder, østers, jomfruhummer, braiseret oksetunge eller nogle af kortets andre knivskarpe bud på livretter. Selvom menuen overvejende er fransk, har Barner også ladet sig inspirere af nationer som Italien og Spanien, hvilket absolut er et positivt indspark.

Køkkenet har åbent fra tirsdag til lørdag til frokost (11.30-14.30) og aften (17.30-22), og menukortet kan variere alt efter dagen. Kvaliteten går de dog aldrig på kompromis med.

Et ægte brasserie har selvfølgelig også styr på sine drikkevarer. Også her er det meget at se frem til, hvis du er til udsøgte franske vine og champagner. Vinkortet skifter jævnligt, så der er hele tiden et varieret udvalg af både nye og gamle vine.

 

Manden bag Brasseriet

Det er Allan Bærentzen, der er ansigtet og evnerne bag Brasserie Barner. En erfaren herre, der blandt andet har en fortid som køkkenchef på det populære Sokkelund Café & Brasserie. Brasserie Barner er skabt på baggrund af en ambition om at slå et slag for de franske køkkendogmer. Navnet Barner var Allans mormors pigenavn, som han nu har givet videre til sine døtre. Derfor var det naturligt, at hans sidste nye hjertebarn også skulle bære navnet.

 

I alt 2.467 anmeldelser

+ Flere anmeldelser