Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Hanstholm Madbar ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Hanstholm Madbar

På toppen af Hanstholm og med en udsigt uden lige finder du Hanstholm Madbar. Her serverer de deres egne livretter i en afslappet atmosfære, hvor der emmer af humør, glæde, kærlighed til mad og godt værtsskab.


Livretter på menuen

På Hanstholm Madbar dyrker de ingen dogmer, men serverer livretter i al sin enkelthed med fokus på god kvalitet og friske råvarer og smag. Til frokost serveres klassiske smørrebrød, som du kender dem, med kartoffel, hønsesalat, rødspættefilet eller lakserøget sild. Du kan også springe på en af deres andre livretter, som Vitello Tonnato, Vesterhavs burger, blåmuslinger, fiskeplatte eller måske en varm grøntsagsrisotto med sæsongrønt, Thybo ost og rigeligt med smør. Èn ting er sikkert: Du kan glemme alt om gourmet og fine dining, men forvente reel og ærlig madlavning med masser af smag.


Festlige arrangementer

Hanstholm Madbar er mere end bare mad. Det er hygge, højt humør og så er det masser af god musik, comedy og meget andet. De har altid spændende arrangementer i støbeskeen og inviterer ofte på et hav af koncerter og stand up shows, så stemningen er i top, når maden skal nydes. Se deres arrangementskalender her og sørg for, at du har bestilt dit bord til deres næste festlige arrangement – Der er rift om dem!


Madbar med overnatning

Har du fået lidt for mange lokale Thy øl til at køre hjem, eller trænger du til en afslappet ferie med udsigt over Vesterhavet og Thy Nationalpark? Så kan du bo i deres Guesthouse med adgang til sauna, dampbad, koldtvandskar og boblebad. Lejlighederne ligger i gårafstand til Hanstholm havn, Hanstholm Fyrtårn og by og så har de uden tvivl Danmarks vildeste udsigt. 

 

I alt 140 anmeldelser

+ Flere anmeldelser