
DinnerDays spiser sig ind på København: Spiseglade gæster får smæk for skillingen i vinterferien
I denne weekend er det sidste udkald for at bestille 3-retters gourmet fra en af de 48 restauranter i København og omegn. Det sker til DinnerDays, som afholdes i efterårsferien, hvor også restauranter med Michelin-hæder deltager.
I vinterferien har landets restauranter haft en del at se til. 87 restauranter fordelt over hele landet inviterer på 3-retters gourmet fra 215 kr. (+gebyr) til DinnerDays, og hvor 25.000 gæster har allerede sikret sig billet.
Her er København og omegn stærkt repræsenteret til med i alt 48 restauranter, og hvor 12.000 gæster indtil videre har sikret sig et bord.
Madfestivallen finder sted fra den 15.-24. oktober, og her kan danskerne smage sig igennem restauranter uden at blive ruineret. Samtidig har spisestederne mulighed for at vise gæsterne deres kulinariske formåen.
Michelin-mad til få penge
Den gastronomiske barre er sat højt til DinnerDays. Flere af de deltagende restauranter har modtaget fine udmærkelser ved dette års Michelinguide.
En af dem, som igen i år har fået en Michelin-udmærkelse, er Restaurant Koefoed. Og de melder travlt i efterårsferien, hvor de næsten er fuldt booket til DinnerDays.
”Vi har rygende travlt i efterårsferien, da vi både har besøg af vores stamgæster, men også af nye gæster. Det er også det, der gør DinnerDays interessant for os; vi kan nemlig nå ud til et langt bredere publikum”, fortæller Jonas Borring-Birch, køkkenchef hos Restaurant Koefoed.
Her tilføjer Jonas, at den gastronomiske anerkendelse fra Michelinguiden også har vakt interessen blandt gæsterne:
”Vi har fået godt gang i hjulene siden corona, men her er det også vigtigt for os ikke at hvile på laurbærrene, men hele tiden forny os, sådan at vi fortsat har fyldte borde. Og her hjælper det selvfølgelig også med skulderklappet fra Michelinguiden ”, konstaterer Jonas.
Travlt på landets restauranter
Hos DinnerBooking kan man også mærke gæsternes appetit. Her var august og september rekordmåneder for landets restauranter, hvor 2.3 mio. danskere bookede bord gennem DinnerBookings online booking-system. I samme periode sidste år lå tallet på 1.6 mio. bookinger.
”Vi kan tydeligt mærke gæsternes appetit for at spise ude i efterårsferien, og særligt til DinnerDays, da restauranterne er superprofessionelle og er konsekvente i at levere sublime spiseoplevelser", siger Sofja Sivertsev, kommunikationschef hos DinnerBooking.
DinnerDays løber hen over efterårsferien, hvor det er muligt for gæster at købe billet indtil den 24. oktober.
Kontakt
Sofja Sivertsev, kommunikationschef: 31 31 46 52, ssv@dinnerbooking.com
Værd at vide om DinnerDays
- I alt deltager 87 restauranter over hele landet til DinnerDays: www.dinnerdays.com
- DinnerDays startede i 2015 og afholdes to gange om året i uge 42 og uge 7.
- Gæster kan spise en 3-retters menu til 215 kr. + gebyr (fra 25 kr.) eller en gourmet-menu til 400 kr. + gebyr (fra 40 kr.) på udvalgte restauranter: https://dinnerdays.com/about/
- DinnerDays arrangeres af DinnerBooking.com, som er Nordens største restaurantsite med 20 mio. årlige gæster, 3 mio. gæsteprofiler samt 1400 caféer og restauranter.