Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Køb billet:

Gå foråret i møde med ny energi – både i krop og sjæl d. 31. marts - Afgiftning

Vælg dato og billetter for at foretage en booking til dette event.
Gå foråret i møde med ny energi – både i krop og sjæl d. 31. marts - Afgiftning

Vælg dato

Valgt dato Ledig dato Udsolgt Ukendt

Vælg

Gå foråret i møde med ny energi – både i krop og sjæl d. 31. marts - Afgiftning

3 workshops med fokus på yoga, åndedræt, gong-terapi, pilates og kost

Efter en lang og mørk vinter trænger vi til at få fyldt energidepoterne op! Nimb Wellness har sammensat det ultimative reboost-forløb, så du kan gå foråret i møde med fornyet energi. Meld dig til én workshop, hvis du vil fokusere på et enkelt område, eller hele forløbet for den fulde effekt. Du får også mulighed for at prøve Nimb Wellness’ nyåbnede marokkanske hamam, der ellers er forbeholdt Nimb Hotels gæster og Nimb Clubs medlemmer.

Pris
Single-workshop - 600 kr.
Forløb med 3 workshop - 1500 kr. - Køb HER

Inkluderet i prisen er workshop, forplejning og adgang til omklædning og hamam i Nimb Wellness

31. marts - Afgiftning

Denne workshop handler om afgiftning og starter med et oplæg om toxiner og hvordan, du kan reducere deres skadelige virkninger i din hverdag. I løbet af formiddagen vil du blive ledt gennem en række udrensende vejrtræknings- og yogaøvelser for til sidst at slutte af med en guidet meditation.

Underviserne på denne workshop er Nimbs ernæringsekspert, Marek Witkowski og Marcello Real. Marek er uddannet inden for sportspsykologi, ernæring og sundhed. Desuden er han professionel kok. Marcello er en erfaren yoga- og meditationslærer med 20 års undervisningserfaring. Han kommer oprindeligt fra Californien, men har boet i fjernøsten i mange år, hvor han har studeret yoga og meditation.

Marcello er også praktiserende familie- og ægteskabsrådgiver og i sit virke her inddrager han elementer fra yogaen og meditationen. To virkefulde, naturlige redskaber, der kan bruges til at opnå et bedre helbred - både mentalt og fysisk.

Dagens program sluttes af med en nærende, vegetarisk frokost og sunde drikkevarer. Marcello og Marek vil være til stede under frokosten, så der er mulighed for at stille spørgsmål.

Program
10.00 Velkomst og introduktion ved Marek Witkowski, Nimbs ernæringsekspert – hertil serveres hjemmelavet iste på mynte og lakridsrod
10.15 Oplæg om afgiftning ved Marek Witkowski og Marcello Real
11.00 Yoga og åndedrætsøvelser ved Marcello Real
12.00 Pause
12:30 Meditation ved Marcello
13.00 Sund og nærende frokost præsenteret og tilberedt af Marek Witkowski

Menu
Grøn grød med friske bær og nødder
Hjemmelavet supergranola
Sprøde grøntsager og humus
Linse-dahl med roti-brød
Raita med gedeost og urter
Salat med grøntsager, spirer og mikrourter
Hjemmelavet asiatisk sauerkraut med spidskommenfrø
Frugtsalat
Hertil serveres slow-juice, grøn te og urteshots

Vær opmærksom på, at workshoppen foregår på engelsk.

Arrangementet foregår i Rotunden ved siden af Nimb Bar

Kan bruges på følgende:

Nimb Bar
restaurantbooking@nimb.dk
Bernstorffsgade 5
1577 København V