Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Bistro Avenue ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Bistro Avenue er beliggende på Axeltorv med de nye Axel Towers som nabo og midt i en af Københavns mest spirende og innovative bydele. Med plads til 100 spisende gæster og en stor udeservering på torvet møder du her et uformelt spisested med en hyggelig atmosfære og en smuk bar. Avenue danner de perfekte rammer for en god spiseoplevelse.

Retter fra det franske køkken

Maden er fransk inspireret med nordiske råvarer. Her støder du både på bistroklassikere, fisk, skaldyr, bøf, pizza, burger og flere snacks. Konceptet er simpelt. Vælg mellem små og store retter, snacks og Avenues stenovnsbagte gourmet pizzaer. Flere af pizzaerne har fået et fransk tvist, med franske råvarer. Du kan desuden nyde Avenues populære brunchbuffet i weekenderne, på helligdage og i udvalgte ferier. Brunchen er sammensat af leverandører og producenter, som i samarbejde med køkkenet er garant for smag og kvalitet. Avenue gør sig umage for at imødekomme fødevarerintolerans og byder på et stort udvalg af både glutenfri og laktosefri retter. Kokkeholdet står klar til at vende dine pandekager, stege dagens omelet og lave dine spejlæg, som du vil have dem. Ligesom du finder et hav af traditionelle brunchanretninger, frokostretter og smagfulde salater i buffeten.

Menu i sæson

Avenue følger sæsonen og derfor kan du forvente et menukort, der er nøje sammensat med udgangspunkt i de bedste sæsonaktuelle råvarer. De har et godt forhold til deres leverandører, som de stiller høje krav til.

Co-ma restauranterne

Bag restauranten står Co-ma, som foruden Bistro Avenue, også ejer ”Madsalen” i Farvergade 15, Cocktailbaren ”De fire årstider” på Halmtorvet 34 og ”Co-ma Bistro” i Århusgade 48.

En bar ud over det sædvanlige

I baren kreeres nogle af Københavns bedste cocktails. Udsagn som ikke kommer fra de professionelle bartendere, men fra gæsterne selv. Co-ma står for cocktails og mad og der er derfor også høj fokus på cocktails, som ligeledes skifter efter sæson. Selve baren har et hyggeligt loungeområde og hver dag efter kl. 22 kører et flot lys set up som er værd at opleve. Avenue er oplagt til fredagsbaren, en eftermiddags hyggecocktail og den store cocktail fest til kl. 2 om natten!

 

I alt 1.437 anmeldelser

+ Flere anmeldelser