Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Paustian ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i
!

Bemærk venligst at du ikke længere kan booke på denne restaurant

Paustian

Restaurant Paustian er at finde i Nordhavnen i København. Her byder de på nordisk madstil med franske hentydninger til frokost og en skøn udsigt over vandet. Det smukke Paustian-hus ligger direkte ud til lystbådehavnen, og de lyse lokaler råder over den skønneste panoramaudsigt til de vuggende både i havnen.

Fokus på det franske

På Restaurant Paustian er de vilde med at mikse det nordiske og det franske køkken. Derfor serverer de franskinspirerede frokostlækkerier med nordiske toner hver mandag til lørdag fra 10.00-16.00.

Prøv eksempelvis en stegt tatar af himmerland okse med confiteret æggeblomme, estragon creme og kartoffel chips, foie gras terrin med blommekompot, sprød brioche og frissé salat eller stegt brissel med grillet spidskål, røget marv og kalvesky. Med sin placering ved havnen fokuserer Restaurant Paustian også på at servere det bedste fra havet omkring dem. Der er både ceviche af dansk blæksprutte, jomfruhummer tatar, stegt slethvar og andre havfriske lækkerier på menuen. Retterne koster 130 kroner pr. stk. og de anbefaler 2-4 retter pr. gæst.

Afslappet frokostrestaurant 

Målet med Paustian er at skabe en uhøjtidelig og afslappet frokostrestaurant, der kan rumme både forretningsfolk og den almindelige københavner – ”Vi skal tilbyde en god frokost, uden at det bliver fisefornemt,” fortæller køkkenchefen Chris Ladegaard Jensen.

Chris overtog køkkenet i marts 2016, og han har helt styr på, hvordan man skaber den perfekte frokostoplevelse. Han har blandt andet tidligere arbejdet på Henne Kirkeby Kro, Kong Hans Kælder, Formel B og Skodsborg Hotel

Berømt bygning

Restaurant Paustian har været at finde i Paustian-huset siden 1987, og siden opstarten har den huset et stort udvalg af højprofilerede kokke – heriblandt Bo Bech og Bo Jacobsen fra Restaurationen. Huset Paustian er tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, og i huset finder du udover Restaurant Paustian et stort udvalg af både internationale og danske designmøbler, accessoires samt afdelinger for belysning og tæpper.

 

I alt 706 anmeldelser

+ Flere anmeldelser