Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Roxie ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På Bremerholm 6 i indre København ligger Hotel Herman K, som huser mere end bare en varm seng at sove i. De rå vægge i restauranten danner rammen om Kadeaus uformelle lillesøster, Roxie, der trods sin michellinanerkendte frontløber helst vil være sin egen.

 

Nordisk stilsikkerhed

Med afsæt i erfaringerne fra Kadeau og ikke mindst det professionelle håndværk har Roxie målrettet fokus på velsmagende madoplevelser i en hyggelig atmosfære ud over det sædvanlige. Rummet emmer af nordisk stilsikkerhed, hvor brug af elementer som træ og sten, tilfører stedet et unikt og råt look. Indretningen er minimalistisk, hvor de nøgne grene i loftet kaster skygger på de bare vægge, og den dæmpede belysning omslutter bordene og inviterer til en intim madoplevelse af højeste karat.

 

Mad til alle lejligheder

Herinde er der på flere måder højt til loftet, hvilket ikke kun kan ses i rummet som helhed, men også giver sig til udtryk i menuen. Hos Roxie forstår de sig på lidt af hvert alt afhængigt af, hvad du har af ønsker til dit restaurantbesøg. Er du til pre-drinks og snacks med veninderne, kan Roxies bar tilbyde et udsøgt drinkskort med cocktails der både har kant og personlighed – ligesom deres gæster. Nyd blandt andet en Cherry Cherry med vores egne syltede kirsebær mikset med friske mynteblade eller en Tangy Abricot baseret på rom med et lille stænk af abrikos.

 

Hurtige deleretter eller helaftensmenu

Fra miksede cocktails til et miks af retter, for kalder din sult på mere end bare sofistikerede drinks, er Roxie det ideelle sted at få serveret delikate retter, hvoraf nogle af dem kan deles med resten af bordet. Menukortets ”Roxie’s ” kan anbefales til jer, der har appetit til lidt af alt det, som køkkenet har at tilbyde. Retterne kan sammensættes som I ønsker. Sæt tænderne i friterede fjordrejer og gærcreme, smag den røgede torskerogn på grillet brød eller prøv Roxies tatar, gillardeau samt grillede- og syltede grønne tomater.

Skal restaurantbesøget være en helaftensoplevelse, står Roxies kokke og tjenere klar til at give hvert bord en enestående helhedsoplevelse. Her er det essentielle at skabe både rammen og retterne, der får dig til at vende tilbage igen og igen.

 

I alt 625 anmeldelser

+ Flere anmeldelser