Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Sejlklubberne ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Sejlklubberne

Restaurant Sejlklubberne er beliggende i Charlottenlund, og her serveres god, klassisk mad med respekt for årstiderne. Dertil kan du nyde den formidable og direkte udsigt over Øresund for enden af Skovshoved havn.

Klassisk dansk og internationalt køkken

Hos Sejlklubberne er køkkenet både klassisk dansk og internationalt inspireret. Særligt frokostkortet er prydet med danske frokostfavoritter som rødspættefilet, sild og pariserbøf. Aftenkortet har derimod et mere internationalt præg og byder på forretter som eksempelvis jomfruhummerbisque eller confiteret and og foie gras, hovedretter som lammeskank og bøf af rib eye samt et udvalg af indbydende desserter og oste. Der er desuden altid burger på menuen ligesom du altid kan finde en ’børneburger’ og en ’børnespætte’ til de mindste i familien.

Dagens ret

Hver tirsdag til lørdag kan du desuden springe på en ’Dagens Ret’. Køkkenteamet har sørget for, at der er et spædende tema for retten hver dag: Tirsdag byder på ’det første fra fisketorvet’, onsdag på ’proteiner’ mens lørdag er ’mix og match af europæiske retter’. Bliv opdateret på dagens tema her.

Månedens menu

Hver måned præsenterer køkkenet en ’Månedens Menu’, hvor de sammensætter en række nye retter til en afbalanceret og velsmagende menu. Retterne er inspireret af sæsonens og de lokale producenters friske råvareudbud. Menuen lyder på 4. retter til 368,- og den skal bestilles af alle ved bordet.

Events

På Restaurant Sejlklubberne er de kun glade for festlige lejligheder. Det er et oplagt sted at fejre kærligheden, endnu et år eller noget helt tredje, og deres hjælpsomme personale står altid klar til at sørge for, at du får din drømmefest. Selv holder de også gerne ’Jazzaften’ en gang om måneden, hvor I kan spise god mad og danse til tonerne af lækker jazz fra anerkendte og upcoming jazzmusikere.

 

I alt 1.119 anmeldelser

+ Flere anmeldelser