Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Mad & Kaffe Vesterbro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Mad & Kaffe Vesterbro

Mad & Kaffe er et spiseri og en kaffebar, som efterhånden har fået ikon-status inden for brunchgenren, men deres aftenkort er faktisk også et besøg værd. Kom indenfor til skønne oplevelser i caféens hjemlige omgivelser.

 

Plads til alle

Sæt dig godt til rette, når caféen Mad & Kaffe byder på lækker morgenmad og frokost og aftensmad alle ugens dage. Mad & Kaffe serverer hjemmelavet mad af friske, økologiske råvarer, og stedet fortjener bestemt en plads på listen over ’must try’-caféer.

På Mad & Kaffe er der plads til alle og til alle jeres pakkenelliker. Laptops, barnevogne, familiesammenkomster, forretningsmøder og fødselsdage – Slå jer ned og føl jer hjemme i Mad & Kaffes hyggelige og uformelle café, hvor alle er velkomne.

 

Brunch, frokost og aften

Brunch-konceptet er enkelt og gælder uanset hvilken en af Mad & Kaffes restauranter, du besøger. Du sammensætter selv din brunchtallerken ud fra kortets mange valgmuligheder. Vælg enten 3 retter til 94 kr., 5 retter til 135 kr. eller 7 retter til 165 kr.

Når morgenholdet er gået hjem, går køkkenet i gang med frokost- og aftensmaden. Smørrebrød, saftig burger med fritter og andre fantastiske smagshits er lavet fra bunden af årstidens friske råvarer. Her er uden tvivl noget for enhver sult.

 

Økologi, specialbryg og kvalitet

Hos Mad & Kaffe er kvalitet et nøgleord. Derfor er størstedelen af sortimentet er økologiske produkter. Kaffen kommer fra Copenhagen Coffee Lab, og på ølfronten serveres blandt andet specialøl fra bryggeriet TO ØL og fadøl fra Nørrebro Bryghus. Derudover serverer stedet forskellige hjemmelavede og friskpressede kolde drikkevarer i baren.

 

Byens bedste

Mad & Kaffe tog København med storm i 2015, hvor de vandt AOK-prisen som Byens Bedste Café. Det blev dog langt fra sidste gang, at de stod øverst på podiet – også i 2016 hev de sejren i land som Byens Bedste Café, og året efter var de nomineret til Byens Bedste Morgenmad i 2017.

Du finder Mad & Kaffe på Vesterbro, Amager og Frederiksberg.

 

I alt 1.234 anmeldelser

+ Flere anmeldelser