Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Maude's Salon Frederiksberg ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Maude's Salon Frederiksberg

Caféen er opkaldt efter Matadors elskelige karakter, Maude Varnæs. En kvinde, der lever og ånder for selskaber, god kaffe og samtaler om løst og fast. Det er netop essensen af Maude’s Salon.

 

Frederiksbergs bedste kop kaffe

Da Maude’s Salon åbnede i 2013, var det med en ambition om at servere den bedste kop kaffe og fineste te, du kan finde på Frederiksberg. Dét må man sige, de er lykkedes meget godt med, og i dag er den hyggelige salon et populært sted at nyde hverdagens små pauser. Her er stuerne altid fulde, og alt fra veninder, mødregrupper, studerende og forretningsmænd har sat sig godt til rette i de bløde sofaarrangementer.

 

Speciel espresso-blend og diverse te

Maude’s benytter sin helt egen espresso-blend, som er aromatisk blød og cremet og består af specialkaffe fra Brasilien, Mexico, Etiopien og Indie. Her bliver alle bønderne ristet individuelt, inden de til sidst bliver blandet sammen. Udover den eftertragtede blend fører Maude’s Salon også specialkaffe fra Brasilien, Nicaragua og Etiopien. Er du mere til te, har du også meget godt i vente her i caféen. De har nemlig mere end 40 forskellige slags te fra hele verden, som kommer i alverdens smagsvarianter og farver.

 

Økologisk morgenmad, frokost og kager

Menukortet rummer desuden et appetitvækkende udvalg af dejlige morgen- og frokostretter. Start dagen med Maude’s Morgenbord eller stil den lille sult med en hjemmelavet avocadomad på økologisk rugbrød.

Komplementer din kaffe eller te med lidt til den søde tand i form af lækre konditorkager. Sæt tænderne i alt fra velkendte favoritter som gulerodskage, kiksekage bagt på smør og mørk chokolade, og du finder også glutenfrie alternativer blandt sortimentet.

 

Afternoon Tea og fødselsdag hos Mause’s

Kom til afternoon tea i Maude’s Salon, hvor de har skabt deres helt egen fortolkning af den britiske tradition. Her får du tre etagers ren selvforkælelse bestående af ost, smørbagte scones og et valgfrit stykke kage.

Nærmer dagen sig, hvor du fylder år? Hos Maude’s vil de hjertens gerne være med til at gøre dagen helt speciel. Kontakt personalet for mere information.

 

I alt 1.961 anmeldelser

+ Flere anmeldelser