Restaurant Krebsegaarden
Restaurant Krebsegaarden er at finde på Studiestræde i hjertet af København, og når du bestiller bord her, er du sikret en helt særlig og anderledes spiseoplevelse.
Inspireret af udstillingen på Galleri Krebsen
Restaurant Krebsegaarden har et helt særligt koncept: lokalernes udsmykning og menuen er inspireret af den aktuelle udstilling i Galleri Krebsen som ligger i baghuset over gården.
I lokalet vil du typisk finde billeder fra galleriets nuværende udstilling. Galleriet har 8 udstillinger om året, og du har derfor mulighed for at opleve en ny atmosfære flere gange årligt.
Udover at en given kunster pryder væggene i restauranten, så henter menuen ligeledes inspiration fra udstillingen. Det kan eksempelvis være fra kunstnerens nationalitet eller regionale oprindelse, vedkommendes personlige yndlingsretter eller selve udstillingens tema.
Herudover inspireres menuen desuden af stedets lange historie. Krebsegaarden er placeret i en gammel fredet ejendom fra 1803, der emmer af gode fortællinger om en svunden tid.
Menukortet
Menukortet ændrer sig som sagt, når udstillingerne på Galleri Krebsen skifter, men der er altid forskellige forretter, hovedretter og desserter at vælge i blandt.
Kom forbi til aftensmad tirsdag til lørdag fra kl. 17.00-23.00.
Glade gæster
Gæsterne er ufatteligt glade for restaurant Krebsegaarden, og den er ofte med på DinnerBookings Top 5 over månedens bedste restauranter på Sjælland ifølge gæsteanmeldelserne på sitet.
Galleri Krebsen
Det er oplagt at koble et besøg på Restaurant Krebsegaarden sammen med en tur ind på Galleri Krebsen, men Restaurant Krebsegaarden er åben for alle – ikke kun gallerigæster.
Galleri Krebsen byder på udstillinger af nordiske og internationale artister og kan dække over alt fra malerier over i tegninger og grafisk print til tekstil, fotografier og skulpturer.
Galleriet er placeret i et charmerende gammelt baghus i hjertet af Københavns gamle latinerkvarter.