Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Level Six Rooftop Bar and Terrace, Scandic Nørreport ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Level Six Rooftop Bar and Terrace, Scandic Nørreport

Rooftop baren byder på en storslået udsigt over det pulserende København, lækre cocktails, en bid mad og muligheden for at opleve byens helt særlige stemning sammen med de lokale københavnere.


Charmerende bar med udsigt over København

Midt på Nørreport, mellem cyklisternes ringende klokker og kaffedrikkende københavnere, ligger Level Six. Hævet over byens mylder og Københavns travle gader mødes både lokale og og turister her til en eftermiddagsdrink eller en bid, når solen langsomt synker ned over byens tage. Her bliver du varmt budt velkommen af personalet, og de erfarne bartendere ryster cocktails og deler deres viden om København, mens de får sig en snak over disken med de mange gæster.


Smagfulde cocktails af høj kvalitet

Level Six blev etableret ud fra en vision om at levere lækre råvarer af høj kvalitet og fremragende cocktailhåndværk, og du vil finde både skønne klassikere og spændende nyfortolkninger på cocktailmenuen. Nyd en klassisk cocktail såsom Negroni, Cosmopolitan eller Espresso Martini, eller gå på opdagelse i nogle af deres spændende nyfortolkninger. Alle cocktails er lavet fra bunden af gode råvarer og er af høj kvalitet. Det er flotte cocktails, som du er nødsaget til at tage et billede af i de smukke omgivelser - højt hævet over København!


Når sulten melder sig

De har også et herligt udvalg af vine, og hvis den lille sult melder sig, kan du nyde godt af snacks og småretter, der supplerer de forfriskende drikke. Du kan blandt andet vælge mellem en lækker tapas anretning, tatar af okseinderlår eller sashimisalat, og priserne er ikke til at beklage sig over. Rooftopbaren er åben for alle og er i løbet af året omdrejningspunktet for en række events såsom fredagsbar, DJ’s, stand-up comedy og meget mere.

 

I alt 352 anmeldelser

+ Flere anmeldelser