Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Café Stadion ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På et stille hjørne på Indre Nørrebro, ikke så langt fra Parken, ligger Café Stadion. Her er vinkortet tysk og særdeles naturligt og de delevenlige serveringer afspejler den kompromisløse kærlighed til friske og ikke mindst lokale råvarer i sæson og selvfølgelig økologi.

 

Fra stamværtshus til hipsterparadis

Før i tiden kendte man bedst Café Stadion som fodboldklubben FCK’s lokale stamværtshus. Sådan er det ikke længere, for da nye ejere rykkede ind, kom der ligeledes andre “boller på suppen”. Café Stadion ville gerne tages alvorligt og ikke bare indtages af øltørstige fodboldfans, og dét er de lykkes meget godt med. I dag er Café Stadion forvandlet til et sandt hipsterparadis, som foruden god stemning også har en skarp køkkenprofil med fokus på det grønne.

 

Fokus på vegetariske retter på menukortet

Menukortet er fortrinsvis vegetarisk og spækket med mindre retter i et prisleje på omkring 100 kr. Kombiner alt efter, hvad du har lyst til, og hvor sulten du er. Der er også masser af dejlige snacks, eller du kan gå all in på menuen, som består af 6 retter.

Derudover har stedet er nært kærlighedsforhold til naturvin. Personalet har en bred viden om drikkerkortets indhold, og de fortæller gerne vidt og bredt om de forskellige druer m.m.

 

Tag plads inde såvel som ude

Serveringen sker i restauranten, ved borde eller i den bemærkelsesværdige røde bar, som selvsikkert indtager det rummelige lokale. Her opstår der altid en tændt stemning, som først slukkes igen, når sidste mand forlader matriklen. Du kan nemlig sidde hele vejen rundt om den. Når det danske vejr tillader det, kan du også tage plads udenfor, hvor der både er dækket op under den brede markise med varmelamper og lune drikkevarer, eller under åben himmel, hvis I vil nyde solens stråler.

 

Kom forbi til frokost og aften eller dét derimellem

Café Stadion er et sted, som ynder at favne bredt.. Et sted, hvor man bare svinger ind for at slukke tørsten i en hurtig kop kaffe, en kold forfriskning, lidt af spise eller et godt glas vin. Restauranten har både åbent til frokost og aften, hvor spisekortet skifter sammen med stemningen, som i weekenden såvel som i hverdagene er feststemt, hyggelig og nede på jorden.

 

I alt 42 anmeldelser

+ Flere anmeldelser