Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Malsk Spisehus ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Spisehuset Malsk ligger i forbindelse med Slagelse Golf klub. Her laver de klassisk, nordisk mad, som blandt andet inkluderer lokale råvarer, sæsonbaserede menuer og et værtskab, der inspirerer og skaber den helt rette stemning.

 

En drøm er gået i opfyldelse

Malsk Spisehus er en længe ventet drøm, som er gået i opfyldelse for kokken Dennis Lundgren. Han blev uddannet som kok på Nimb i Tivoli i 2006, og siden har han været vidt omkring og hentet masser af erfaring til CV’et - blandt andet fra Dragsholm Slot, Skoemagerkroen og Elmely Kro. Han nyder at kræse om gæsterne og skabe mindeværdige oplevelser. Ambitionen for Dennis Lundgren er at skabe et spisehus med kvalitet, selvforståelse og seriøsitet baseret på gode og lokale råvarer.

 

Et sted man kan hænge ud dag og aften

Bag Malsk Spisehus står foruden Dennis også tre andre forpagtere; Andy Poulsen, Henrik Flindtholt og Jégwan Kaaber.

Vi ønsker, at vores spisehus bliver et sted, hvor mennesker elsker at komme og hænge ud i loungen til et glas bobler og en snack, eller til et lækkert måltid mad. Både i dagtimerne og til aften. Men vi håber også, at vores lokale virksomheder vil nyde at holde deres møder og arrangementer hos os,” lyder det fra Jégwan Kaaber, som er direktør i virksomheden.

Løbende vil der også blive afholdt forskellige arrangementer.

 

Et lokalt spisehus i smukke omgivelser

Du finder Malsk Spisehus i Slagelse ved Trelleborg Golfklub på Oksebrovej. Her handler det om rendyrket hygge i form af lækker mad, god vin i glasset og en varm stemning alle dage uden undtagelse. Omgivelserne omkring golfklubben er i sig selv et besøg værd, men er du bidt af sporten, kan du kombinere en tur på greenen med god gastronomi i restauranten efterfølgende.

Du er naturligvis også mere end velkommen, selvom du ikke spiller golf. Malsk Spisehus er for alle, og de glæder sig allerede til du kommer til bords.

 

I alt 966 anmeldelser

+ Flere anmeldelser