Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Gershøj Kro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På Gershøj Kro & Strandhotel i Kirke Hyllinge har de grundværdierne i orden i jagten på den gode smag. Her serverer de dansk-nordisk gastronomi med sans for kreativitet, og frisk fisk er ofte på menuen.

 

Fiskerbyens faste holdepunkt

Et smutkast fra brændingen i Roskilde Fjord ligger Gershøj Kro og Strandhotel, hvor maden kan nydes til lyden af bølgeskvulp og duften af hav og strand. Når vejret er til det, kan du nemlig tage plads på husets terrasse. Gershøj Kro har i mange år fungeret som et fast forankret holdepunkt for befolkningen i det lille fiskerleje. I dag er fiskeriet mest bestående af lystfiskere, men kroen har dog bevaret sin status i folks bevidsthed.

 

Michelin-kok i køkkenet på Gershøj Kro

Den 1. april 2021 overtog stjernekokken Gabriel Hedlund og restauratør Rune Lindegaard Nielsen forpagtningen af stedet med en ambition om at skabe endnu en ny æra i kroens historie. Rune driver i forvejen hele seks sushirestauranter i København og Trekroner, mens Gabriel har erfaring fra flere højprofilerede restauranter som Michelin-restauranten Noma, Kokkeriet og udenlandske prestigefyldte spisesteder. Gabriel har også vundet kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem i 2020.

 

Dansk-nordisk madlavning med frisk fisk

Stilen er signeret dansk-nordisk madlavning, men altid med forbehold for kreativ udfoldelse. Og da vandet forefindes lige i baghaven, er det særligt retter med fisk, som Gabriel og kokketeamet holder meget af at servere. Her kan du nyde klassisk smørrebrød, velsmagende retter med dampede muslinger, stegte ål eller en frisk rødspætte. Og når vejret er til det, er det selvfølgelig muligt at sidde på terrassen.

 

Stort selskabslokale til dine fester

Gershøj Kro råder også over et dejligt, stort selskabslokale med plads til mange spisende gæster. Det perfekte sted at fejre en af livets skelsættende mærkedage som den runde fødselsdag, dåb, konfirmation eller bryllupsfesten. Og skulle festen ende med at slutte lidt for sent, der også råd for det. På førstesalen ligger ni skønne værelser samt en lejlighed med tre soveværelser, så du kan roligt kombinere dit besøg på Gershøj Kro med en overnatning.

 

I alt 144 anmeldelser

+ Flere anmeldelser