Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Oriental Barbecue House ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Oriental Barbecue House

Det startede som en drøm, der handlede om at skabe en asiatisk inspireret restaurant, som var i stand til at forene god kvalitet, sikker stil og kærlighed til faget. Dét har de formået at lykkes rigtig godt med hos Oriental Sushi i Slotsgade. Kom indenfor og tag for dig af retterne.

 

Lad omgivelserne tage dig med til Asien

Hos Oriental Sushi kan du roligt sætte dig til rette i stolen og bare koncentrere dig om at nyde det, der om lidt vil blive serveret for dig. Stemningen i restauranten er rolig og afslappet, og indretningen er præget af asiatiske indtryk, som med ét tager dig med til kontinentets smukke omgivelser. Smukke farver, planter og kunst på væggene og selvfølgelig hovedingrediensen: østens eminente smagsunivers og mad.

 

Fusionskøkken med kinesiske madtraditioner

I køkkenet håndhæver de talentfulde kokke de kinesiske madtraditioner, som kommer til udtryk via et fusionskøkken, som inddrager lande som Thailand, Mongoliet og naturligvis Japan. Alt bliver til af friske råvarer og ingredienser, og så er de ivrige brugere af skønne krydderurter, som tilføjer det lille ekstra touch til retten. Alt dette tilsammen skaber de bedste smagsoplevelser, som gæsterne ivrigt vender tilbage for at opleve.

 

Frisklavet running sushi, buffet og a la carte retter

Oriental Sushi byder både på klassiske a la carte retter, som bliver serveret ved bordet og en stor buffet med masser af muligheder. Men derudover er de eksperter i at lave ægte japansk sushi, som vil fuldende din asiatiske rundrejse. Det vil både fremgå som en del af buffeten, men også i form af konceptet “running sushi”, som består af en endeløs strøm af friske ruller, der konstant kører forbi dit bord, så du kan vælge lige de stykker, som du bedst kan lide. Båndet består af to etager - øverst finder du det varme og nederst det kolde.

 

Stort sortiment af vine, champagne og cocktails

Ingen mad uden drikke, og hos Oriental Sushi har de et bredt sortiment af vine, som komplementerer maden til perfektion. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så tøv ikke med at spørge personalet til råds - de vil hellere end gerne vejlede dig. Desuden råder Oriental Sushi over et velassorteret cocktail- og champagnekort. Alt sammen får du til en ganske fornuftig pris.

 

I alt 4 anmeldelser

+ Flere anmeldelser