Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Haraldskær's Restaurant og Events ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Haraldskær's Restaurant og Events

Det naturskønne område omkring Vejle Ådal er rig på oplevelser i naturen, som indbyder til lange gåture, løb og cykling. Og her, mellem alt det grønne, ligger en hvid herregård og lyser op. Navnet er Haraldskær Sinatur, og i restauranten kan du se frem til smagfulde elementer fra egen køkkenhave og de bedste lokale producenter.

 

Egen køkkenhave til enhver årstid

Find vej til det smukke sted Haraldskær, hvis køkken lader sig inspirere af årstidens råvarer og de lokale leverandørers udvalgte specialiteter. I haven graver de selv nye kartofler op om sommeren, ligesom træernes kirsebær altid er både røde og søde. I de kolde måneder kan du glæde dig til den hjemmedyrkede rødkål og de saftige rodfrugter, som pryder menukortet, når de er i sæson i vinterhalvåret. Uanset årstiden gør kokkene på Haralskær Sinatur Hotel og Konference en dyd ud af at anvende havens egne frugter og grøntsager, som vokser op i løbet af årshjulet.

 

Mad med grøn omtanke

Hos Haraldskær laver de mad på naturens præmisser. Her krydrer de deres metoder med grøn omtanke, som de tænker ind i alt, hvad de foretager sig i køkkenet. Det betyder blandt andet, at alle retter er skabt fra bunden, at ingredienserne næsten udelukkende er økologiske, og at de foretrækker at hente deres krydderurter hjemme i ådalen. Madspild bliver dagligt bekæmpet ved at udnytte så meget af råvarerne, som det er muligt. Alt dette tilsammen er en del af Haraldskærs bæredygtige tankegang, som i sidste ende leverer eminente måltider til husets gæster. Når man skærer helt ind til benet, får man jo som bekendt mest muligt med. Desuden er stedet indehaver af Det Økologiske Spisemærke i sølv.

 

Et bredt netværk af lokale producenter

Udover den frodige have ved Haraldskær, der som nævnt leverer kirsebær, kartofler og urter til restauranten, er køkkenet også heldige at have et enestående netværk af lokale leverandører. Alle producerer de kvalitetsprodukter i forskellige genrer. Haraldskær får blandt andet deres kyllinger fra Hopballe Mølle, deres oste fra prisvindende Ryon på Elmegaarden i Sommersted, og de saftige blåbær fra Knud. Her vægter de godt kendskab til produkterne højt, og de fortæller gerne vidt og bredt om, hvorfor netop Knuds, Ryons og Hopballes produkter er de bedste smagsgivere i din ret. Du spørger bare - og mon ikke du også kan smage det selv.

 

I alt 6 anmeldelser

+ Flere anmeldelser