Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Elmely Kro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Ved Ugerløse i Nordvestsjælland finder du den charmerende Elmely Kro. Her bydes du på enkel og ærlig kromad tilberedt af lokale råvarer. Spisekortet er overskueligt og byder både på sæsonmenu og à la carte retter til fornuftige priser. 

 

Idyllisk Kro med afslappet stemning

Elmely Kro har en særlig plads i lokalområdet, og når du kaster et blik på det idylliske Morten Korch hus med bindingsværk, stråtag og sprossede ruder, er det ikke svært at forstå hvorfor. Når du tager plads ved et af bordene på Elmely Kro, vil du opleve en afslappet og uformel stemning i omgivelser og et personale, der med et smil på læben byder dig velkommen til bords.

 

Ung kok forpagter Elmely Kro

Elmely Kro i Ugerløse har gennem tiden været forpagtet af flere forskellige værtspar. I dag er det den unge kok Jonas Bindesbøl Winberg, som står for madlavning og værtskab i den historiske kro. Han er ud af en ægte restauratør-familie, hvor stort set alle arbejder indenfor branchen, så den unge Winberg har masser af brugbar erfaring at trække på.

- Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle lave det samme som min far, der har fire restauranter, men det endte med, at jeg hjalp til i hans restaurant i Kalundborg og fik en læreplads der i stedet for, fortæller Jonas Bindesbøl Winberg.

Jonas er dog ikke alene om at klare opgaverne på kroen, og han og resten af teamet nyder at have gæster i stuerne.

 

Klassisk kromad til frokost og aften

Hos Elmely Kro serverer de klassisk kromad til frokost og aften. Frokostmenuen byder på et indbydende udvalg af smørrebrød, som er tilført et ekstra strejf af modernitet til trods for den velkendte form. Hvert et stykke smørrebrød er lavet med kærlighed og respekt for håndværket, det kommer på hjemmebagt surdejsrugbrød og smager himmelsk!

Om aftenen er der lagt op til en sammensat menu bestående af hele 7 serveringer, men du kan også sammensætte din egen menu ud fra husets a la carte retter. Priserne er yderst overkommelige, kvaliteten er høj, og du går næppe sulten fra bordet.

 

Arrangementer og mad ud af huset

Foruden a la carte restauranten har Elmely Kro også åbent for afholdelse af forskellige arrangementer og mad ud af huset - både i stort og lille format. Her bydes der blandt andet på 10 Retters Tapas, brunch og frokostbuffet samt en gourmet menu.

 

I alt 134 anmeldelser

+ Flere anmeldelser