Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Promenaden Tivoli ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Promenaden Tivoli


Promenaden, som ligger i Tivoli med direkte udsigt til Plænens forestillinger, er en af de mest populære restauranter i Tivoli. Her skaber den hyggelige, uformelle og imødekommende stemning de perfekte rammer om en god aften.

 

Populære BBQ.Ribs

På Promenaden kan du blandt andet se frem til de populære BBQ-Ribs, der grilles på lavasten og serveres med hjemmelavet BBQ sauce, cremet coleslaw og bagt kartoffel. Igennem de sidste 32 sæsoner er der blevet serveret intet mindre end over 1,2 mio. portioner af den lækre ret. Du kan roligt gå i krig med benene uden at frygte at BBQ saucen havner på tøjet og at fingrene bliver alt for fedtede – du får nemlig stillet både spand, køkkenrulle, fugtserviet og hagesmæk til rådighed.

 

Alt godt fra grillen

Er BBQ-Ribs ikke lige sagen, så byder Promenaden også på andre grillede lækkerier. Du kan eksempelvis sætte tænderne i grillet lask smurt med marinade af sesamfrø, solsikkekerner og sød chili/soja-sauce eller grillstegt kulmule. Trænger du til et godt, mørt stykke kød, så kan du også få serveret kalveentrecote, rib eye steak eller flamberet peberbøf af oksemørbrad, som flamberes ved bordet af tjeneren.
 

Både frokost og aften er der et bredt udvalg af internationale retter, så der er noget at vælge i mellem for hele familien – også for de mindste og de kræsne.

 

Fredagsrock på Promenaden

Med sin fantastiske udsigt til Plænen er Promenaden et oplagt og populært spisested for en god aften med forestilling eller Fredagsrock på Plænen. Bestilling hertil foregår via Promenaden Fredagsrock. Disse aftener kan du enten vælge en 2-3 retters menu eller du kan gå ombord i Grillbuffeten.

 

Festlig stemning

Skulle du have lyst til at slutte dagen af med en øl eller drink, er Promenadens ’Mezzobar’ et oplagt valg. Stedet egner sig også godt til at holde privat fest eller firmarrangementer og der er plads til maks 250 gæster. Kontakt Promenaden, hvis du er interesseret i at holde en event på Promenaden. 

 

I alt 20 anmeldelser

+ Flere anmeldelser