Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Il Corvino ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Hos Il Corvino i Ravnsborggade tager de sjoven meget seriøst. Dét at lave mad er nemlig for dem både sjovt og berigende, men det forpligter også. Derfor vælger teamet bag Il Corvino også deres leverandører med omtanke - både hvad angår kød, fisk, ost, frugt, grønt og vin. Det er de nemlig sikre på, at du vil kunne smage, når du sætter dig til bords med forventning om en helstøbt aften hos dem.

 

Ravnen har bygget rede i Ravnsborggade

Ravnsborggade har ry for at være en af Københavns hyggeligste gader, som har lidt af det hele. Barer, restauranter og masser af stemning. Her ligger også den lille italiener, Il Corvino, som sjovt nok betyder ‘Ravnen’ på italiensk. Denne dejlige restaurant kan det hele, og du er velkommen forbi til et uformelt glas vin med din nye date, men også til en hurtig bid mad eller den udvidede helaftensfornøjelse.

 

Alt det bedste fra Italien

Maden rummer alt det bedste fra Italien - pasta, gnocchi, risotto og meget mere, som vil få din mund til at løbe i vand. Priserne er ligeså spiselige, og du vil gå mæt derfra uden at have alt for ondt i pengepungen. Dog går de aldrig på kompromis med standarden, som for altid er høj - både hvad angår service og maden i sig selv. Stemningen er tjekket og afslappet, og Il Corvino har allerede fået status som mange af de lokales stamsted, når de craver italiensk madlavning af bedste skuffe.

 

Glæden ved det simple måltid og den gode service

Il Corvino består af et passioneret team af kokke og tjenere, som alle deler samme fascination for madlavning og god service. Nogle af dem er garvede i faget, og kan fortælle vidt og bredt om både vinens oprindelse, fåreost fra Sardinien og meget mere, mens du kan se lyset i deres øjne. Andre er helt nye på gulvet, og har måske endnu ikke lært at gå med tre tallerkener på én hånd, men det gør ikke så meget, for glæden er der, og det er dét, der betyder noget. Hos Il Corvino deler de alle glæden ved det simple måltid, som smager godt, og hvor der samtidig kan nydes et dejligt glas vin.

 

I alt 355 anmeldelser

+ Flere anmeldelser