Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads

Skagen Fiskerestaurant har længe været en populær attraktion på havnen i Skagen, hvor de har leveret et niveau på højde med deres placering; i toppen af Danmark. Nu får Aalborg også æren af den ikoniske restaurant, som er åbnet på Budolfi Plads.

 

Fra Skagen til København -og nu i Aalborg

Skagen Fiskerestaurant har i 50 år ligget på Skagen Havn i de ikoniske fiskepakhuse, som er tegnet af Thorvald Bindesbøll. Restauranten ligger på første række med udsigt over Skagen lystbådehavn.

I 2016 åbnede Skagen Fiskerestaurant Illum ROOFTOP i hjertet af København med udsigt over byens tage.

I 2020 marts åbner Skagen Fiskerestaurant Budolfi Plads i Aalborg – igen centralt i en af Danmarks største byer. Med 400 kvadratmeter indendørs servering og 2 store solrige terrasser, ser Jesper C. Winter, indehaver af restauranterne, frem til at byde mange gæster velkommen hele året rundt.

 

Altid frisk fisk

Hos Skagen Fiskerestaurant vægtes de friske råvarer og kvaliteten højt, og man går ikke på kompromis med den gode kvalitet. Det betyder, at alle retter tilberedes helt fra bunden. Som navnet antyder, er fisk menukortets omdrejningspunkt med alt lige fra østers og store eksklusive skaldyrsfade til rødspættefileter og deres kendte fiskefrikadeller med løgkompot. Velbekomme.

 

Den helt særlige Skagen stemning

På Skagen Fiskerestaurant vil du kunne opleve den helt særlige atmosfære både inden døre og i særdeleshed også udendørs. Her er målet at servere dig en lille bid af Skagen. Kom og oplev den helt specielle Skagen-stemning hele året -nu også i Aalborg.

’’Restauranten i Aalborg har også sin egen stil på både frokost- og aftenkortet, hvor der vil være lækre salater, både med og uden fisk og flere snackmuligheder’’ udtaler Jesper.

 

Musik og underholdning

Som på Skagen Fiskerestaurants øvrige spisesteder er der også her mulighed for at afholde større selskaber i lokalerne i løbet af året. Og hvis du kender lidt til restauranten, vil du vide, at Skagen Fiskerestaurant er synonym med en både festlig og folkelig atmosfære, som ofte er båret af skøn musik og andre spændende arrangementer. Med indbygget scene indendørs vil restauranten byde på live musik, foredrag, stand-up og meget mere.

Du finder baren centralt placeret i restauranten, hvor dygtige bartendere serverer både cocktails og vin.

 

I alt 25 anmeldelser

+ Flere anmeldelser