Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Helenekilde Badehotel ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Helenekilde Badehotel

Det luksuriøse Helenekilde Badehotel har sit hovedsæde på toppen af Tisvilde i Nordsjælland. Det ultimative sted til selvforkælelse, nærvær og æstetiske oplevelser. Her er der tænkt over hver en lille detalje og hvert et blad, der pynter på tallerken, er nøje udvalgt.

 

En del af Kølpin Hotels

Helenekilde Badehotel er ejet af den tidligere balletdanser Alexander Kølpin. En mand med mange talenter og ikke mindst jern i ilden. Foruden titlen som en af verdens bedste solodansere er han også instruktør og eventmager. Og at drive hoteller kan han tilmed også finde ud af. Foruden Helenekilde Badehotel ejer Kølpin Hotels også Sanders København i Tordenskjoldsgade og Tisvildeleje Strandhotel på hovedgaden i Tisvildeleje.

Alle tre steder er lig med luksus og eksklusive rammer, hvor god smag går igen fra valg af farven på væggen til indholdet på tallerkenen.

 

Råvarer hentet lokalt i skoven, på markerne og i Kattegat

Området omkring Tisvilde er både frodigt og rigt på natur, og det har selvfølgelig sat sit præg på køkkenet. Her går de højt op i at hente deres råvarer lokalt, så det er bæredygtigt og altid sæsonaktuelt. Kødet får de fra oplandet, mens fiskene bliver trukket op af Kattegats salte bølger.

Selve menuen skifter jævnligt, og da de tager udgangspunkt i årstidens frugt og grønt samt dagens levering, kan der af og til forekomme ændringer i menuen. Til gengæld får du altid rene og friske råvarer.

 

Smørrebrød og flerretters menu

Restauranten på Helenekilde Badehotel har åbent til frokost fra 12.00 til 14.00 og til middag fra 18.00 til 21.30.

Til frokost kan du se frem til Helenekildes hjemmelavede smørrebrød. Om aftenen byder restauranten på 2- eller 3-rettersmenu, der som nævnt varierer alt efter dagen.

Efter maden kan I gå baren og runde aftenen af med en drink.

 

Nordsjællands svar på Cannes

Tisvilde er det danske sommerlands svar på Cannes. Her kommer folk, kendte som ukendte, til for at nyde solen, stranden og duften af hybenroser langt fra storbyens stress og jag. De hyggelige gader emmer af spisesteder og små butikker med brugskunst og genbrugsfund.

 

I alt 362 anmeldelser

+ Flere anmeldelser