Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Skovly ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Skovly

Den gamle folkekære forlystelsespark Bakken i Dyrehaven nord for København rummer et hav af skønne spiseoplevelser. En af dem er Restaurant Skovly, som blandt andet serverer stor grillbuffet på et højt gastronomisk niveau. Kom og nyd en hyggelig frokost eller aftenmenu i den hyggelige gårdhave, eller i den charmerende restaurant.

 

Bakkens førende gastronomiske oplevelse

Restaurant Skovly er Bakkens førende restaurant, når det gælder gastronomiske oplevelser. Her finder du et varieret og velsammensat menukort med indbydende retter. Inspirationen til de mange skønne retter er hentet fra friske, danske råvarer og naturligvis de naturskønne omgivelser i Dyrehaven, som restauranten befinder sig i. Derfor finder du som regel også altid retter som kronhjortekølle med vildt-sauce på menukortet.

 

Centralt placeret nær den store scene

Du finder Restaurant Skovly tæt ved den store scene, som i løbet af sommersæsonen huser alt fra børneunderholdning til større koncerter. Denne restaurant er det oplagte sted at mødes med både familie og venner til en velfortjent pause fra legen. Det er også en god og central base for forældre, der foretrækker at nyde et godt måltid, en kop kaffe eller en kold øl, mens børnene farer rundt mellem forlystelserne.

 

Overdådig grillbuffet

Findes der noget, der indrammer sommerstemningen mere, end solbeskinnede forlystelsesparker og duften af grill? Hos Restaurant Skovly har de tændt op i grillen fra midten af maj og frem til sæsonens afslutning. På det varme kul finder du altid minimum 10 forskellige slags kød samt et bredt udvalg af salater ved siden af.

Grillen er desuden placeret i gårdhaven, som endda kan overdækkes, hvis det danske sommervejr viser sig fra sin mere regnfulde side.

 

Verdens ældste forlystelsespark

Restaurant Skovly er placeret i verdens ældste forlystelsespark, Dyrehavsbakken. Selve historien om Bakken strækker sig mere end 400 år tilbage med udspring i Kirsten Piils Kilde, og det er på mange måder et unikt sted, hvor man kan slippe sit indre barn løs uanset alder.

Her på vejene i skoven har Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og andre store personligheder fra den danske guldalder gået ture og nydt livet, ligesom det stadig er tilfældet for Bakkens gæster i dag.

 

I alt 801 anmeldelser

+ Flere anmeldelser