Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Dyrehaven ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På hjørnet af Valdemarsgade ud til det eftertragtede byrum, Sønder Boulevard, finder du Café Dyrehaven. Her forenes kunstneren, håndværken og alle de andre, som sætter pris på god stemning, mad og drikke.

 

En hybrid mellem café og bodega

Café Dyrehaven har i mange år ligget i toppen, når det kommer til Sønder Boulevards mest populære tilholdssteder. Det er der en klar årsag til. Tilbage i 2008 lukkede ejerne ned for det hundrede år gamle værtshus til fordel for at skabe deres version af en café og et stamsted. Men selvom fornyelsen var kærkommen, er meget endnu bevaret i bodegaånden, og det velkendte cigarkasse-look er endnu at spore imellem det moderne touch. Det er her i skellet mellem de to poler, at Café Dyrehaven har fundet opskriften på fyldte stuer og besatte borde.

Om sommeren er der ligeledes masser af god stemning ude foran. 

 

Det lokale bindeled

På mange måder ser Café Dyrehaven sig selv som Vesterbros svar på den engelske pubkultur. Derovre fungerer pubben som bindeled på tværs af samfundsklasser og professioner, og sådan er det også her på adressen.

Det er her, folk kommer og går. Forsyner sig med en hurtig kop kaffe, mødes med deres venner, snakker med personalet, læser dagens lektie, spiser en god frokost, middag eller får en kold øl. Rummet emmer af god stemning og god akustik, mens hylderne bag baren prydes af alt fra den velkendte høkerbajer til vildgærede specialøl.

 

4-retters aftenmenu

Kom ind og mærk stemningen og den nerve, som gennemsyrer alt fra de brune paneler, de gulnede malerier og de kulørte retrolamper over bordene.

Menukortets aftenudvalg byder på lækre retter, som er tilberedt af kvalitetsråvarer. En bordreservation forudsætter, at alle omkring bordet bestiller husets 4-retters menu, som består af tre forskellige snacks samt en hovedret. Menuens indhold er vekslende, og du kan vælge mellem en hovedret med fisk eller kød.

Drikkekortet indeholder et væld af spændende naturvine, specialøl, cocktails og meget mere.

 

Restauranter og barer kommer og går, ligesom madtrender og modehunde. Og i et område i rivende udvikling, har man brug for et fast holdepunkt. Det er her, Café Dyrehaven kommer ind i billedet.

 

I alt 3 anmeldelser

+ Flere anmeldelser