Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Syv Ni 13 ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Syv Ni 13 er centralt placeret på Frederiksgade i hjertet af Aarhus. Tæt på Musikhuset, Aros og byens mange andre seværdigheder. Her er måltidet koncentreret om socialt samvær og stjernegod smag.

 

Mad: Social dining med inspiration fra hele verden

Hos Syv Ni 13 er konceptet Social Dining. Det vil sige, at maden består af flere små serveringer, som skal deles omkring hele bordet.

Køkkentypen er overordnet nordisk, men retterne drager inspiration fra hele verden. Menukortet består af mellem 12-14 retter, som er inddelt i forskellige kategorier: kolde retter, varme retter og desserter. Du finder både kød- og grøntsagsretter samt velkendte klassikere i nye klæder. Selve menukortet skifter lige så tit som vejret udenfor vinduet, så dit besøg hos Syv Ni 13 bliver aldrig en rutine. Her stræber de efter så vidt muligt altid at arbejde med sæsonens råvarer fra land og hav.

 

Indretning: Minimalistisk og moderne 

Stilen er minimalistisk, hvilket kommer til udtryk i maden såvel som i indretningen. Less is more på alle parametrene hos Syv Ni 13, hvor kun det bedste af det bedste er godt nok til dig.

Indretningen bærer præg af et moderne touch, som skaber den helt rigtige urbane atmosfære. Hele restaurantens midtpunkt er den specialdesignede bar, og de store vinduespartier afslører en formidabel panoramaudsigt til Frederiksgades pulserende liv.

 

Ejere: Tre unge fyre

Restauranten er ejet af de tre unge fyre, Kalle, Asbjørn og Frederik. Alle har de erfaring fra andre restauranter, hvor de har besiddet lederstillinger både i køkkenet og på gulvet. Sammen udgør de et sublimt team med hver deres kompetencer og ansvarsområder.

Frederik svinger dagligt taktstokken for restaurantens gastronomiske profil. Han er udlært fra Molskroen, har boet og arbejdet i Norge for til sidst at finde tilbage til Aarhus og restaurant Basso, hvor han i to år fungerede som køkkenchef.

Kalle har tidligere fungeret som både bestyrer og køkkenchef i det populære steakhouse KöD i Aarhus.

Asbjørn har også erfaring fra KöD og Basso, og Basso, og du vil kunne finde ham som ledende figur på gulvet.

 

7-9-13

Det særprægede navn har rod i en gammel velkendt trylleremse, som fremsiges, når man har sagt noget hovmodigt eller dumdristigt, hvorefter man banker tre gange bordet. Trods drengenes unge alder, har de med deres restaurantambitioner taget en stor chance. Men for det meste skal der mod, vilje og held til at bane vejen frem. Og her er selv et overtroisk mantra så hjerteligt velkommen. Alt tyder på, at drengene har heldet med sig.

 

I alt 232 anmeldelser

+ Flere anmeldelser