Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Vandværket ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Lige der, hvor Nordvest, Vanløse og Frederiksberg møder hinanden ligger det gamle vandværk fra 1903. Vandværket åbnede i slutningen af 2019 efter en gennemgribende renovering, og stedet er som forvandlet. Det fremstår i dag som et moderne hus med højt til loftet.

 

Maden:
Vi serverer lettere anretninger, snacks samt et bredt udvalg af grøntsagsbaseret retter og har altid både fisk og kød på kortet. 
Råvarerne er altovervejende danske og i sæson. Stilen er uprætensiøs og krydderier, samt inspiration henter vi fra det meste af verdenen. 

Drikke:
Vi har en stor vinkælder som byder på både store kendte klassikere, samt et udvalg af moderne, sjove og udfordrende vine. 

Vandværket er derudover stedet hvor man mødes til en kold øl og læskende cocktails med eller uden alkohol i.  
I weekenden bydes der på brunch og lettere frokostretter.

 

Måske kender du Vandværket det som Den Gamle Kedelbygning, Vanløse Vandværk eller Værket ved Nordvestvej. Vi har valgt at holde fast i navnet Vandværket.

Den 1400m2 store bygning er tegnet af arkitekten Ludvig Fenger. Som stadsarkitekt i København, stod Fenger for flere markante bygninger i København, heriblandt Københavns Hovedbrandstation, Vestre Fængsel og Øksnehallen.

I 1901 påbegyndte arbejdet på at skabe Københavns nye Vandværk. Vandværket stod klar til brug i 1903 og var aktivt indtil 1950, hvor man solgte en del af grunden fra og beholdt den nuværende bygning med Rentvandsbeholder og Maskinhus. Herfra blev det en del af Københavns Vandforsyning, hvor man arbejdede fra Maskinrummet indtil 2004.

I 2007 blev det gamle vandværk kortvarigt besat af en gruppe unge fra det forhenværende ungdomshus på Jagtvej 69. Det varede dog ikke længe, men man kan stadig se rester fra deres besøg i den kreative udsmykning af væggene i Maskinrummet. Det var dog ikke første gang Vandværket blev besat. Under 2. Verdenskrig valgte tyske soldater at besætte Vandværket i forsøget på at tvinge civilbefolkningen til at overgive sig på grund af vandmangel. De havde dog overset et enkelt vandværk, så planen lykkedes aldrig.

Siden da har bygningen stået tom indtil 2018, hvor Rasmus Storgaard valgte at købe det gamle vandværk for at skabe et moderne forsamlingshus med plads til alle. I december 2019 åbnede det nyrestaurerede vandværk med konference- og selskabslokaler, møderum, kontorlokaler, vinkælder restaurant og café. Vi har bibeholdt husets historiske ånd og charme og husets smukke arkitektur ses stadig tydeligt. Vi glæder os til at vise dig det!

 

I alt 1.111 anmeldelser

+ Flere anmeldelser