Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Tapas & Paella ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På Frederiksgade 52 i Aarhus C er der dækket op til ægte spansk tapas, præcist som sad du under sydligere himmelstrøg. Velkommen til Tapas & Paella i Casa de Antonio.

 

Tapas, paella og andre spanske retter

Hos Tapas og Paella hænger smagen og det visuelle uløseligt sammen, og de to går altid op i en højere enhed her på stedet.

Husets mest populære spise er naturligvis husets velassorterede tapas. Hver dag udvælger kokken omkring 15 forskellige slags tapas, som kommer på dagens menukort. Ud fra de udvalgte anretninger kan du frit vælge, hvad du har lyst til og hvor mange retter, du kan spise. Nogle gange kan øjnene ikke få nok, men det gør ikke noget, for god mad tager tid at fortære, og du har ikke travlt med at komme ud af døren, når du først har sat dig til rette.

Er du ikke til tapas, kan du også gå ombord i smagfuld paella og andre kødretter.

 

Spanske rødder

Manden bag stedet hedder Antonio Fog. Navnet klinger spansk, og hans ophav gør ham til ekspert indenfor de spanske hofretter. Udover Tapas & Paella driver han også en restaurant i sit hjemland. Med Tapas & Paella er målet at skabe et sted, som omfavner alle og serverer fortræffelig mad til en pris, som de fleste kan være med på. Og så skal den spanske kultur lidt mere ind under huden på danskerne. I Spanien spiser man ofte ude – ikke kun når der er en særlig anledning.

 

Autentisk atmosfære

Stilen er gennemført fra inderst til yderst, og der er ikke finger at sætte på stemningen. Tjenerne er repræsenteret i smukke, spanske kjoler, og atmosfæren emmer af rendyrket hygge. Rullende r’er og spanske gloser flyder frit fra køkkenet, i takt med at lækre anretninger finder vej ud til dit bord.

På bordet oppe ved baren ses to enorme griseflanker af eksklusiv serrano skinke, som et billede på det, du senere skal putte i munden.

 

Er du på udkig efter den ægte spanske oplevelse og mad, som det serveres på tapasbarene i Spanien, så kig forbi Tapas & Paella i Casa de Antonio i Frederiksgade centralt i Aarhus.

 

I alt 15 anmeldelser

+ Flere anmeldelser