Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Vilhelm, Grønbechs Hotel ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Vilhelm, Grønbechs Hotel

Det hyggelige Hotel Grønbech i Allinge på Bornholm har også deres egen restaurant. Her serveres smagen af solskinsøen frisk fra fad af nogle af landets bedste råvarer. Tag plads ved et af bordene og lad forkæle med Vilhelms generøse frokoster eller middage.

 

Rendyrket charme og live jazz

Perfekt placeret overfor Allinge havn har Hotel Grønbech haft gæstgiveri her på matriklen siden 1901 til stor glæde for både bornholmere og ferieglade turister. Det charmerende gule hus gennemgik i 2015 en større renovering, og i dag fremstår hotellet smukt med respekt for det oprindelige og masser af fine detaljer. Den klassiske receptionsdisk er erstattet med et ovalt skrivebord, og væggene prydes af Roald Als politiske satire og ejerens private kunstsamling.

I sommersæsonen er der altid liv i stuerne, og diverse live jazzbands spiller op på terrassen, mens rytmerne får anklerne til at rokke underbordene. Er du heldig, kan det være, du bliver budt op til dans.

 

Kvalitet frem for kvantitet

Hos restaurant Vilhelm synes man, at mad er en af de bedst tænkelige måder at bringe folk sammen på. Det er nemlig et af de steder, hvor folk virkelig kan enes til trods for deres forskelligheder. I køkkenet regerer kokken Mathias Sejer Sørensen og hans dedikerede team af kokke. Mathias har blandt andet en fortid som køkkenchef på Stammershalle Badehotel, som han opnåede at få inkluderet i Michelin Guiden efter bare ét år ved roret. Et af nøgleordene i køkkenet er kvalitet frem for kvantitet, og det er netop, hvad du får.

 

Nogle af landets bedste producenter

Når det kommer til landets bedste producenter indenfor råvarer, så ligger Bornholm absolut i spidsen. Hotel Grønbech og i særdeleshed restaurant Vilhelm. Alt lige fra kød, korn, øl og is bliver leveret af lokale producenter, som kan deres håndværk til fingerspidserne. Kornet kommer fra Bornholms Valsemølle, isen kommer fra Sandvig IS Kalas og øllen brygges af Beer Here. Således får du altså den rendyrkede smag af Bornholm i hver en bid.

 

Historien bag navnet

Både Hotel og restaurant er opkaldt efter en af Danmarks helt store tænkere, Vilhelm Grønbech, som ikke overraskende selv var fra Allinge.

I dag er Hotellet ejet af Rasmus Nielsen, som også ejer Mandag Morgen og Altinget. Derfor har samtlige værelser fået navn efter danske statsministre.

 

I alt 39 anmeldelser

+ Flere anmeldelser