Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden MAISON ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

MAISON

Makkerparret Rasmus Oubæk og Jesper Marcussen har endnu engang sat gryden i kog. Efter at have haft gang i hver deres individuelle projekter, har de omsider stukket hovederne sammen igen om at åbne restauranten Maison med adresse på Dronningens Tværgade i København.

 

Succesfuld duo står bag Maison

Rasmus Oubæk og Jesper Marcussen er også mændene bag populære og velrenommerede restauranter som Pluto, Retour, Barabba og Gorilla, som stadig kører videre med andre dygtige folk ved roret. Derfor blomstrede ideen om igen selv at starte noget op fra bunden. Rasmus Oubæk er forhenværende Michelin-kok og i øvrigt også kokken bag burgerkæden Jagger.

Og mens Rasmus Oubæk styrer køkkenet, er Maisons anden halvdel, Jesper Marcussen, manden på gulvet. Han har tidligere været restaurantchef på Dragsholm Slot og driftschef på Nimb.

Sammen har de gang på gang brygget opskriften på succes, og Maison er ingen undtagelse.

 

Klassisk fransk bistro i et stykke Danmarkshistorie

Køkkenet er signeret klassisk fransk bistro, men med ’schwung’ i. Menukortet byder blandt andet på saftige jomfruhummere og flere andre smagfulde lækkerier.

Udover velsmag kan du på Maison også få serveret et stykke Danmarkshistorie. Adressen hedder Dronningens Tværgade 43, og den fredede bygning er en del af Dronningegården, som Socialdemokraterne opførte, da krigen rasede i 1943.

Det var også netop i disse lokaler, Ejler Jørgensen introducerede danskerne for det franske køkken med sin restaurant Escoffier. Nu har den succesfulde kokkeduo i sinde at løfte opgaven, brillere og glæde sultne folk fra nær og fjern med resultatet.

 

Marmor, flet og farver

Da bygningen er fredet, er det meste bevaret i samme stil som dengang, hvilket skaber en hyggelig og autentisk atmosfære.

Men de har dog fået lov til at lege lidt med farverne. Væggene prydes af en nuance af turkis, og bordene er af marmor og læder. Sæt dig godt til rette i klassiske wienerstole og nyd Maisons generøse madkunst i gennemførte omgivelser.