Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Manon les Suites, Chapung ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Manon les Suites, Chapung

På toppen af det Balinesisk-inspirerede hotel Manon les Suites påGyldenløvesgade finder du Restaurant Chapung – en rooftop restaurant som tilbyder en smuk udsigt over søerne, eksklusive rammer og originale signature retter med afsæt i Asian fusion. Restaurant Chapung har stort fokus på bæredygtighed, og har det gyldne spisemærke for 90-100% økologi. 

 

Bali midt i byen

Er du til femstjernet luksuriøs boheme-stemning, stilfuldt design, god mad og læskende cocktails? Så er du kommet til det helt rette sted. Manon Les Suites er illusionen af Bali midt i Københavns mest hippe kvarterer i gåafstand til Rådhuspladsen, Tivoli og Søerne. Forlad den trafikerede vejs betongrå asfalt – kom med en tur i jungens frodige oase, hvor Manon Les Suites lægger op til en uforglemmelig oplevelse. Nyd en frokost eller en middag i de betagende omgivelser, når du finder vej til husets gennemførte rooftop restaurant

 

Rooftop og fransk bistro-stil med omtanke

Restauranten ligger på hotellets rooftop med en billedskøn udsigt over byens tage og søerne. Køkkenet serverer en kombination af franske bistroinspirerede retter og deres egne signaturfavoritter. Sæt tænderne i sprøde blæksprutteringe, gedeost med blåbær, rødbedecarpaccio og meget mere. Alle retterne er økologiske og/eller bæredygtigt fremstillet og de egner sig både som enestående måltid eller som fælles deleretter til hele bordet. Komplimenter maden med Manon Les Suites udsøgte cocktails, herlige vine eller perlende øl. Uanset hvad du foretrækker, er der noget for enhver smag, og den generelle setting er uden sammenligning en af byens mest betagende.

 

En del af Guldsmedfamilien

Manon Les Suites er en del af Guldsmedens boutique Hoteller. En familieejet hotelgruppe som foruden deres eksklusive hoteller råder over tre restauranter i København; Bar Hva’Be’Har i forbindelse med Babette Guldsmeden i Bredgade, Café du Nord i forbindelse med Axel Guldsmeden og Manon Les Suites ved søerne i hjertet af København. Stedet har fået navn efter ejernes datter, Manon, på samme måde som Guldsmedens hoteller, Axel og Babette. Alle tre restauranter er mærket med det gyldne ”Ø”, som indikerer, at 90-100 procent af deres varesortiment er økologisk.

 

I alt 36 anmeldelser

+ Flere anmeldelser