Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Cock's & Cows Lyngby ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Cock's & Cows Lyngby

Cock’s & Cows er en hybrid, der kombinerer to af livets store glæder. Ved siden af bløde boller, sprød hjertesalat og saftige bøffer, serverer de også den slags cocktails, som beruser i mere end én forstand. Hos Cock’s & Cows kan du sætte dig godt til rette i en atmosfære, der emmer af urban ungdom, modernitet og sprængfyldt energi.

 

Berømt og berygtet

Burgere har efterhånden spist sig vej ind i særligt københavnernes hjerter, og nu har Cock’s & Cows udvidet kæden med endnu en restaurant – denne gang lidt udenfor storbyens grænser. Nemlig i Kongens Lyngby.

Cock’s & Cows er eksperter i den ærkeamerikanske spise, og ligesom klassens frække dreng, er de ikke blege for at prøve grænser af, når det kommer til størrelse, smag og udtryk. Cock’s & Cows har blandt andet opnået en særlig stjernestatus for deres berømte ”The Governator”. En burger opkaldt efter den tidligere Guvernør og overpumpede Terminator-skuespiller, Arnold Schwarzenegger – og der er bestemt ikke sparet på noget. Dobbelt bøf, dobbelt cheddar, dobbelt bacon og onion rings. The Governator har været et stort trækplaster for overmodige københavnere, der skulle se, om de var rustet til at fortære en sådan moppedreng. Er du?

 

God smag taler for sig selv

Men det er bestemt ikke fordi, Cock’s & Cows er nødt til at lave store armbevægelser for at blive set. Ved blot at lade smagen tale for sig selv har de oparbejdet en velfortjent anerkendelse fra Københavns burgerglade borgere. Økologi og kvalitet er altid i højsædet, når Cock’s & Cows dedikerede personale går i køkkenet for at give dig den bedste restaurantoplevelse. De økologiske grøntsager er leveret af Aarstiderne, og bøfferne er af 100 procent dansk frilandskvæg.

Ved siden af din burger, kan du vælge mellem flere forskellige side orders og dips. Du kan blandt andet vælge mellem sprøde twister fries, coleslaw eller onion rings.

 

En vellykket kombination

Cock’s & Cows er kombinationen af to gode ting, som ikke overraskende går rigtig godt i spænd: Cocktails og burgere. Så når nu du har slået dig fast på, hvilken burger du vil fortære, og hvad der skal til on the side, skal du selvfølgelig også have noget at skylle ned med.

Prøv en eller flere af husets mange drinks, der forstår at mixe smagsnuancer, som du ikke anede gik godt i spænd. Som for eksempel en ”Jon Snow” bestående af tequila, Edelweiss, hyldeblomst, vaniljesirup toppet med tabasco. Har du knap så meget hår på brystet, byder drinkskortet også på velkendte klassikere, nytilkomne og dem til dig, som skal køre hjem.

Du kan nyde Cock’s & Cows fortræffelige burger- og cocktailkunst flere forskellige steder i København. Kig forbi på Gl. Strand, Østerbro, Tivoli Food Hall, Lufthavnen, Prags Boulevard, Kødbyen, Sankt Peders Stræde, Ravnsborggade. Og ved åen i Aarhus kan du også stille sulten med The Governator eller en af de andre velsmagende favoritter.