Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Café Bopa ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Café Bopa er centralt beliggende på Bopa Plads på Østerbro og er en af bydelens mest besøgte caféer. Caféen er et ideelt sted at hænge ud, mens man nyder den afslappede atmosfære og udsigten til grønne træer og petanque.

 

Fransk inspireret menukort

Menukortet på Café Bopa trækker inspiration fra det franske køkken, som blandt andet byder på hvidvinsdampede blåmuslinger, croque madame, tatar med estragon og mange andre skønne retter. Aftenkortet inviterer på Finger Food i form af fem serveringer, der er ment til at skulle deles omkring hele bordet. Lad køkkenet bestemme eller vælg selv dine favoritter ud fra menukortets udvalg.

Café Bopa har åbent fra morgen til aften, hvor køkkenet er ladet med lækre retter til enhver sult.

 

Charmerende udendørsarealer

Om sommeren kan du desuden se frem til at sætte tænderne i en lækker bøf fra grillen, når caféen rykker ud i gårdhaven. Der er ikke noget, der kan få smilet frem i øjnene, som rendyrket sommeridyl, lune briser og duften af kul. Varmelamperne, de brede parasoller og de kulørte lysranker skaber en hyggelig atmosfære, som inviterer alle ind i ”rummet”.

 

Historisk navn

Navnet Bopa er opkaldt efter modstandsgruppen Borgerlige Partisaner, som under Anden Verdenskrig mødtes i området for at konspirere og lægge grumme planer mod den tyske værnemagt. Bopa Plads på Østerbro er i dag et populært samlingspunkt, hvor folk mødes fra morgen til aften for at sludre om løst og fast. Sabotageplanlægning skiftet ud med småsnak, dates og fejring af hverdag såvel som weekenden.

 

Fest og DJ til den lyse morgen

Fredag og lørdag, når dagen går på hæld og solen går ned, blænder Café Bopa op for diskokuglens skær, og bordene erstattes af et festligt dansegulv, som aldrig er tomt. Drik dig mod til en svingom i Bopas cocktailbar, mens aftenens DJ vender plader, som får selv de stiveste mappedyr til at lette på skuldrene.

 

I alt 1.623 anmeldelser

+ Flere anmeldelser