Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Café Pelikan ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På adressen Amagerbrogade 84 ligger en af Amagers ældste caféer. Café Pelikan er et fast stamsted for mange af bydelens borgere, som elsker at komme ind til en kop kaffe, lidt hurtig mad og en rigtig god snak. Stemningen er afslappet og indbyder til hygge for alle aldersgrupper.

 

Velkommen indenfor

Levende lys på bordene og knirkende kurvestole. Café Pelikan er et rummeligt og hyggeligt sted, hvor alle skal føle sig velkomne.

Stedet har åbent fra 11 til 21.30, så du kan nyde alt fra brunch til aftensmad til en fyraftensøl efter arbejde. Uanset hvad tid på dagen du lægger vejen forbi, står personalet hos Pelikan klar til at tage imod dig og give dig en god oplevelse.

Hvis du kommer på hverdage – hvad end det er om morgen eller i løbet af dagtimerne, kan du for det meste bare kigge forbi, men om aftenen og i weekenderne er det altid en god idé at bestille bord i forvejen. Så er du sikker på ikke at gå forgæves.

 

Perfekt til alle lejligheder

Skal du fejre din fødselsdag, holde cocktailparty eller invitere din kæreste eller bedste veninder på middag, sætter Café Pelikan rammen om din oplevelse. I køkkenet knokles der for at kreere de velsmagende retter, som du vil vende tilbage efter igen og igen. Menukortet består af et bredt udvalg af skønne caféretter, som de fleste kender og elsker. Smag på Café Pelikans velsmurte sandwiches, klassiske caféburgers, sprøde salater og wok. Diversiteten favner enhver smagspræference. Den eneste fællesnævner er den gode smag og de friske råvarer.

Bag bardisken hos Café Pelikan er der også linet op med diverse flasker med spiritus og likør, der med den rette mængde is og rystelser kan forvandles til udsøgte cocktails. Prøv Pelikanens signatur cocktail med noter af mørk rom, kokos, mango, ananas og vanilje, eller en hvilken som helst anden appetitvækkende variant.

 

Cafe Pelikan er det perfekte mødested, hyggeligt og rummeligt. Stik hovedet ind forbi et af Amagers ældste caféer til en dejlig oplevelse.

 

I alt 6 anmeldelser

+ Flere anmeldelser