Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Mastek ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Dampfærgevej på Østerbro er blevet et attraktivt spisested rigere, da det forhenværende restaurant INVO’s lokaler fra 1. februar 2019 huser en ny perle af en restaurant. Navnet er Mastek, og du kan godt glæde dig. Kom ind og tag plads på første parket ud til vandet.

 

Nordisk stilrenhed og fransk tyngde

Efterårets mørke og kraftfulde grønt. Forårets vildt med masser af dybde. En klassisk consommé på skovbundens jordbær. På Mastek udforsker et dedikeret kokketeam de dybe smage og det maskuline udtryk, og de lader altid råvarerne tale deres eget tydelige sprog. Hos Mastek arbejder man ud fra filosofien om, at hver en grøntsag og hver en udskæring hver især har en vigtig historie at fortælle. Det er den, de formidler med gryder og pander – altid på sæsonens præmisser.

Stilen er nordisk i al sin enkelthed, men teknikkerne og tyngden er ganske fransk. Og dén kombination giver en forbandet god smag.

 

Det mørke og maskuline går igen

Oplevelsen handler om mere end dét, der kan forberedes ved mise en place. Helheden skabes ud fra de mange millimeterpræcise valg, som stedet har foretaget. Både når det kommer til indretning, anretning og alt det derimellem.

Her er der samspil mellem alle elementer. Fra de smukke læderdetaljer på den sorte Wegner-stol, du sidder på, til den dybe fond, der ligger som et maleri på den tallerken, du spiser af. Det mørke og det maskuline. Den nærmest mytiske kraft fra jord til bord. Mad sprængfyldt af smag, vine med attitude og en helt særlig atmosfære.

 

Tag udfordringen op på tallerkenen

Når du spiser hos Mastek, skal du udfordres. Med et ønske og et mål om at udvide din horisont går staben hos Mastek til opgaven med faglig stolthed og store ambitioner. Hos Mastek spændes der galant ben for gamle vaner, hver gang de kan komme afsted med det. Denne måde at gå til opgaven på giver en legende udvikling blandt Masteks kyndige personale, som uden tvivl også vil smitte af på dig. Dermed er du garanteret at få en oplevelse udover det sædvanlige – ikke bare nogle gange, men HVER gang du besøger Mastek.

 

I alt 186 anmeldelser

+ Flere anmeldelser