Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Tisvilde Bistro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Tisvilde Bistro er det nordsjællandske sommerlands epicenter, som ryster klassisk madlavning, koncerter, biografoplevelser af sig hele året rundt. Kom indenfor, smid jakken og føl dig endelig bare hjemme. Her hylder de det uformelle måltid, og Bistroens personale nyder at varte deres gæster op med lækker mad, varme smil og sød musik.

 

Klassiske retter og husmandskost

Indenfor er der dækket op med hvide duge og levende lys på bordene, og de mange kringelkroge skaber en jordnær atmosfære, som appellerer til alt fra børnefamilier til romantiske middage.

Restauranten har åbent fra torsdag til søndag, hvor menuen står på gedigen husmandskost blandet med klassiske retter. Generelt ynder Bistroen at håndhæve det økologiske og lokale valg med fokus på grønt. Vælg fra a la carte eller sammensæt selv en 3-retters menu til en pris fra 345 kr. Hertil følger naturligvis husets veleksekverede vinkort, som bugner af skønne vine fra hele kloden. Er du i tvivl om dit valg, så spørg endelig personalet til råds – de hjælper hellere end gerne med at vejlede dig.

 

Biograf, events og intimkoncerter på terrassen

Hele året er Tisvilde Bistro omdrejningspunkt for forskellige spændende og eksklusive events og oplevelser kombineret med god mad.

Om sommeren slår bistroen de brede parasoller op, hvilket skaber et ekstra rum i sig selv. Her kan I nyde alt fra frokost til kaffe og kolde forfriskninger. Den sydlandsk inspirerede terrasse danner her rammen om eksklusive koncerter, hvor du kan komme helt tæt på musikken. Bistroen har blandt andet hostet artister som Medina, Burhan G, Mads Langer m.fl.

I vinterhalvåret venter der ligeledes mange gode oplevelser hos Tisvilde Bistro. Kombiner en lunende madoplevelse med en tur i husets hyggelige biograf eller en frisk gåtur langs vandet.

Hold øje med deres egen hjemmeside for løbende information og datoer.

 

Nordsjællands svar på Cannes

Tisvilde er det danske sommerlands svar på Cannes. Her kommer folk, kendte som ukendte, til for at nyde solen, stranden og duften af hybenroser langt fra storbyens stress og jag. De hyggelige gader emmer af spisesteder og små butikker med brugskunst og genbrugsfund.

 

I alt 608 anmeldelser

+ Flere anmeldelser