Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden B-spis ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Nu skal Næstved på det kulinariske verdenskort. Det er det erklærede mål for folkene bag restauranten B-spis. Stedet er centralt beliggende i Næstved og åbner til marts 2019.

 

Kulinarisk kærlighed

Restaurant B-spis er Næstveds nye samlingspunkt for både byens indbyggere og erhvervsdrivende og for alle besøgende, som sætter pris på god gastronomi med smagen og den gode oplevelse i højsædet.

B-spis ligger helt centralt i Næstved mellem Axeltorv og Skt. Peders Kirke med udsigt til kirken og byder på både restaurant, vinbar, catering, mad ud af huset, mødelokaler og mulighed for privat dining.

 

Til middag hos årets kok

I centrum for oplevelsen står naturligvis først og fremmest mad og vin. Når du sætter dig til bords i restaurant B-spis, er du i gode og kyndige hænder hos køkkenchef Kristoffer Ringsing, som vandt prisen som Årets kok 2019.

I restauranten er det Brian Jensen med en fortid på Restaurant Babette, som tegner stedet. B-spis hylder det gode måltid, hvor smag, kvalitet og servering går op i en højere enhed. Det er ærlig mad uden for meget pincet, og der er kærlighed til hver enkelt ret og servering. De følger sæsonen, handler mest muligt lokalt og lægger gerne vejen forbi omegnens skove og strande efter råvarer.

 

A la carte, gourmet-oplevelser og skønne vine

B-spis byder på frokost og aftenmenuer med både a la carte og menuer. Vælg mellem alt lige fra en enkelt ret på kortet til en 6-retters gourmet-oplevelse med topvine og mulighed for tilkøb af både trøffel, kaviar og hvad hjertet ellers begærer.

I glasset kommer både de små og de store vine. Vinvalget bliver afstemt efter menuen, og har man særlige ønsker, prøver B-spis altid at matche det. Vinkortet rummer altid i omegnen af 250 forskellige vine, så der er lidt for enhver smag. Vinsmagninger afholder stedet også gerne – enten under private former eller i større regi.

På B-spis er der også en vinbar, hvor det er muligt at nyde både de spændende vine, en lækker cocktail og lidt småretter i afslappende omgivelser.

 

Afhold dit arrangement hos B-spis

Selskaber, runde fødselsdage, erhvervsmøder, bryllupsfest og andre festlige lejligheder. Står du overfor at skulle holde en af livets store begivenheder, er B-spis et nærliggende valg. Stedet er indrettet, så det er muligt at booke lokaler til fx selskaber eller møder, og der forefindes AV-faciliteter med plads til op til 70 personer, men stedet åbner også op for mindre grupper. Der bliver også mulighed for Private Dining – enten i restauranten eller hjemme hos gæsten selv, hvor der bliver sørger for kok, tjener, mad og vin.

Mad ud af huset er naturligvis også en mulighed. Medarbejderne på B-spis har mange års erfaring i at levere kulinariske oplevelser i tæt samarbejde med værter rundt omkring i hele regionen.

 

I alt 3.372 anmeldelser

+ Flere anmeldelser