Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden LIMA Aarhus ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Når modsætninger mødes, opstår der som oftest noget ganske særligt. Det er også tilfældet her. Lima Aarhus er essensen af Peru og Danmark: En smuk kombination af krydrede og farverige nuancer og nordisk minimalisme og stilsikkerhed. Kom indenfor!

 

Latinamerika midt i latinerkvarteret

I en baggård i det ikoniske og hyggelige latinerkvarter i Aarhus dufter her skønt af varme krydderier. Netop beliggenheden kunne ikke være mere passende for restauranten Lima. Her bliver du med ét draget med på en rejse til Sydamerikas Peru, selvom du befinder dig på Guldsmedgade 20C i Aarhus centrum.

Det Peruvianske tema er ikke bare et kreativt påfund, for restaurantindehaver, Martin Juel Iversen fandt kærligheden i den sydamerikanske nation. Nu er de gift, og med Lima formår de at sammenføre alt det bedste fra to vidt forskellige verdenshjørner – og det gør de rigtigt godt.

Restaurantens atmosfære og indretning er hyggelig og stilren. Et friskt pust der kredser om peruviansk kultur, dansk design og naturligvis rigtig god mad.

 

Autentiske retter fra Peru

Lima serverer både morgenmad, frokost og aftensmad, og her gør de sig altid umage for at give dig en unik madoplevelse. Køkkenet byder på autentiske peruvianske retter i form af sandwiches og forskellige dishes sprængfyldt med smag, varme og ikke mindst kærlighed til mad. Prøv for eksempel Limas Chicharron; velsmurt sandwich med peruviansk flæskesteg marineret i mynte, søde kartofler og Criolla sauce baseret på løg, lime og koriander. Bon appetit! Alle Limas sandwiches er lavet helt fra bunden ud fra originale peruvianske opskrifter. De udskiftes jævnligt, men den gode smag går igen hver gang. Det samme gælder for resten af menukortets indhold. Kast dig ud i spændende retter der spænder over hele smagsspektret ligesom landets forskellige klimabælter.

 

Meget mere for pengene

Ånden hos Lima værner om mangfoldigheden. Her skal der være plads til alle, og alle skal kunne være med. Derfor ligger priserne også i et lejde, som favner de fleste pengepunge, uden at der bliver gået på kompromis med den gode smag. Kom og spis dig dejlig mæt i retter til under 100 kroner.

Her er de all in, for det er ikke bare maden, der er autentisk. Drikkekortet er også spækket med peruvianske øl, cocktails, læskende drikke og limonade. Selv kaffebønnerne er importeret fra Peru, og Lima får dem herefter ristet hos et lokalt kafferisteri. Læg vejen forbi Lima i Aarhus og få smag for skillingen, mens du går på opdagelse i Perus knivskarpe smagshits.

 

I alt 42 anmeldelser

+ Flere anmeldelser