Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Undici ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I et charmerende gammelt autoværksted ved vandkanten på et af Christianshavns solrige hjørner ligger det italienske spisested ´Undici´. Her hænger duften af nylavet pasta, trøfler og en universel glæde til livet tungt i luften. At nyde er lige så essentielt som brugen af friske råvarer, og den rendyrkede italienskhed sprænger alle barometrene.

 

Italienske egnsretter

’Undici’. Smag på ordene, som uden tvivl er italienske. Oversat til dansk, betyder det 11, hvilket matcher husnummeret på døren til det gule hus på Wilders Plads. Ligesom navnet er menu- og vinkort domineret af italienske egnsretter og lokale druesorter. Med ’Undici’ ønsker de at skabe et afslappet og uhøjtideligt spisested med et overskueligt og fokuseret menukort, som ikke gaber over mere, end det kan have i munden. Det kan dog være svært ikke at tabe underkæben, for hver tallerken er smukt anrettet, og smagen… den taler for sig selv.

Selve indretningen er rustik og oser af toscansk landidyl med de rå træborde og væggene, hvis maling flere steder er begyndt at krakelere. Men skønt udtrykket drysser en anelse, hvilket er fuldt ud bevidst, er helhedsbilledet intakt. Undici vinder til hver en tid på stemning, udtryk og smag.

 

Sol på Aperol-terrassen

Det charmerende spisested er indehaver af en fantastisk sydvestvendt terrasse, hvor solen står på hele eftermiddagen og aftenen. Her er der rig mulighed for at slikke sol og nyde kolde forfriskninger. Start med en drink inden middagen eller rund af med en skål, inden aftenen fortsætter. Den kalder simpelthen bare på formålet at sippe den bitter-orange ”sol” i sig, mens man dypper sit brød i olivenolie. Det er netop denne terrasse, som ifølge migogkbh har tilføjet en ny sprogblomst til de danske folkemunde: Aperolterrasse. Ligesom den berømte catch frase ”It’s rosé o’clock” højst sandsynligt bruges i flæng på disse kanter.

 

Velkendte folk bag

Bag Undici står restauratørerne Andreas Malling, Thue Mølck Nilsson og Charles Teinby. De driver allerede spisestederne Sankt Annæ 8 på Christianshavn og 20A i Ravnsborggade samt den franske restaurant lalala i Strandgade på Christianshavn.

Selvom Undici og LaLaLa fungerer som to forskellige spisesteder med hver deres menukort og køkkentype, skinner stilen igennem. De to steder bruger hinanden meget på grund af den tætte beliggenhed, og du kan vente dig samme gode service og kvalitet begge steder.

 

I alt 1.839 anmeldelser

+ Flere anmeldelser