Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Salon Cph ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Salon Cph åbnede i forsommeren 2018 i de smukke lokaler, hvor Le Sommelier tidligere havde adresse. Her bliver du budt velkommen af en ganske særlig atmosfære, som møder sig så snart, du træder ind ad døren. Salon Cph forener gastronomien og kunstens verden på behørig vis.

 

Ægte salonstemning

Navnet Salon har hentet inspiration fra den danske guldalder. Et rum hvor kloge individer mødtes for at konversere og diskutere litteratur, kunst, musik og politik.

Stedet er nænsomt sat i stand for at skabe de helt rette rammer for gæsterne. Derfor er restauranten bygget op som de gamle saloner og udstillingslokaler, hvor kunsten og gastronomien har fri lejlighed til at smelte sammen.

I restaurantens udstillingslokale kan du fortabe dig i smukke malerier, der ligesom alt andet i Salon vækker livsappetitten.

 

Røde Claus står bag Salon

Restaurantens profil ud af til og på gulvet er Claus Christensen, som af mange er bedre kendt som Den Røde. I mere end 25 år stod han i køkkenet på Restaurant Gl. Mønt, hvor gæsterne blev bespist med dejlige franske anretninger. Nu er adressen skiftet ud med Frederiksstadens dunkende hovedpulsåre, Bredgade.

Stilen og atmosfæren fra Restaurant Gl. Mønt bringes med til den nye lokation, og derfor er der masser af varme og kærlighed ved komfuret, hvor maden bliver tilberedt.

Menuen og vinkortet rummer alt det, Claus elsker.

 

Fransk kogekunst på tallerkenen

Salon er en hyldest til at det, som mennesket næres ved. Kunsten, kulturen og ikke mindst god gastronomi.

Køkkenet byder på klassisk fransk kogekunst, og råvarerne bliver hentet fra både marker, skove, haven og havet.

Er du ikke til den helt store middag, er du også velkommen til bare at nyde et godt glas vin og lidt hjemmelavede snacks i baren. Vær en ægte storbyflanør og læg vejen forbi til et hurtigt visit og en snak om løst og fast.

 

I alt 1.244 anmeldelser

+ Flere anmeldelser