Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Bibendum ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Bibendum er Københavns måske ældste vinbar. I hvert fald er stedet efterhånden blevet en gammel kending, og folk nyder at komme her for at drikke god vin i hyggelige rammer.

 

Vin og tapas

De mange år i branchen har ikke fået Bibendum til at ligge på den lade side. Her er stadig huset fuldt med glade gæster med vinrøde kinder. Tag et nysgerrigt kig på Bibendums fyldige vinkort, som bare bugner af spændende navne, druer og typer.

Hos Bibendum elsker de vin, og vil hellere end gerne dele den. Derfor afholder de ofte vinsmagninger, hvor man rigtig kan nørde ned i nicheviden og smage en masse forskelligt.

Det er altid en god idé at akkompagnere god vin med ægte spansk tapas, og det er der selvfølgelig også mulighed for her. Menukortet byder på skønne charcuterie-bræt, snacks eller små a la carte retter i forretstørrelse.

 

Hyggelige lokaler

Nok er lokalerne kompakte, men de emmer af god stemning og ’hyggelige stunder’ står nærmest skrevet over døren. Belysningen er dæmpet, musikken spiller, og de levende lys på bordene skaber den helt rette stemning.

I de tilstødende lokaler har Bibendum en lille vinbutik, hvor du kan købe nogle af lækkerierne med hjem. Lokalet er desuden ideelt til mindre selskaber, som ønsker at gå mere i dybden med de forskellige vine et sted, eller bare søger et sted med ro til dybe samtaler.

 

En del af Love of Food 'N Wine 

Bag navnet står den københavnske restauratør Kenn Husted og hans selskab Love of Food ’N Wine. Han er en mand med mange kasketter, og vinimportør, idémand, krofatter og restauratørejer er blot nogle af dem. Allerede i 1997 åbnede Kenn Husted sit første åndehul, og siden er der løbet meget vin i åen. Under paraplyen ’Love of Food N Wine’ ejer og udvikler Kenn Husted i dag flere forskellige restaurationer og to vinbutikker rundt om i København: Bibendum, Falernum, Paté Paté i Kødbyen samt Paté Paté Winebar & Tapas i lufthavnen, Vinbodegaen Smallegade og Jægersborggade samt Glou Glou på Rantzaugade. Og selvfølgelig hjertet i det hele: Husted Vin.

Fælles for alt, hvad Love of Food ’N Wine beskæftiger sig med, er, at det er passionen, der driver værket.

 

I alt 277 anmeldelser

+ Flere anmeldelser