Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Agger Darling ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I en fin lille by i Thy har folkene den succesfulde Hanstholm Madbar indledt et kærlighedsforhold til en perle af en restaurant. Navnet er Agger Darling, og hun ligger godt forputtet mellem havet, fjorden, sø og skov. Restauranten serverer livretter, havudsigt, socialt samvær og festlige indslag.

 

En sand kærlighedshistorie

Agger Darling er historien om tre venner, Morten, Louise og Mai. Hver gang de mødtes over en drink, faldt snakken altid på det samme emne: Deres fælles drøm om at de en skønne dag skulle have deres eget spisested med havudsigt og plads til høj latter, nye venner og alle deres livretter.

I 2016 åbnede de tre venner Hanstholm Madbar, hvor de uprøvede restauratører fik overbevist alle om, at det var dét her, de skulle. Og midt i al succesen fik de øjnene op for Agger. Det var kærlighed ved første blik, og kort tid efter fik den nye Darling pustet liv i lokalerne.

Denne slagskraftige ildhu er gennemgående for alt, hvad Morten, Louise og Mai foretager sig, og du vil både kunne mærke og smage den, når du besøger Agger Darling.

 

Alle dine livretter på kortet

Menukortet hos Agger Darling består grundlæggende af livretter. Et overskueligt udvalg af appetitvækkere, som falder indenfor de fleste madelskeres smag. Friskfangede pandestegte rødspætter, burgers og Limfjordsmuslinger med mere. Restauranten har åbent til frokost og aften, og ud over a la carte, må du endelig ikke glemme at tage et kig på husets tavle. Her præsenteres dagens udvalgte retter, desserter og læskende drikke.

 

Fælles arrangementer og musikalske indslag

Agger Darling er en jysk pige med gang i, og hun kan andet end bare at stille din sult. Der skal ske noget mere – og gerne noget med rytmer i. I løbet af året arrangerer Agger Darling jævnligt arrangementer med målet om at samle folk. Kom til langbordsmiddag, tag del i Giro Hanstholm Madbar med fælles frokost eller kom til intimkoncert med diverse dygtige musikere.

Agger Darling er stedet for alle. Både for folk der kommer langvejs fra for at indånde den friske duft af saltvand, men også for dem der kommer fra lige om hjørnet.

 

I alt 759 anmeldelser

+ Flere anmeldelser