Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Madklubben Aarhus ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Madklubben Aarhus

For enden af Åboulevarden, ligger Madklubben Aarhus mellem letbanen og havnen. Den smukke bygning, tegnet af Hack Kampmann, har siden den stod færdig i 1897 dannet rammen om mange forskellige begivenheder. Toldkammer, arkitektelever, ungdomsfester, og nu er turen kommet til mindeværdige spiseoplevelser.

 

Store smagsoplevelser til små priser

Hos Madklubben Aarhus får du ikke bare fremragende mad – du får det også til en fremragende pris. Sammensæt en 3-retters menu til en pris fra 225 kroner. Velbekomme.

Menukortet byder på et overskueligt udvalg af alsidige retter, så der med garanti altid er noget, der får dit madhjerte til at hoppe. Godt kød, frisk fisk, fjerkræ og lækre side orders.

Her er der garant for at god smag og kvalitet går hånd i hånd. Derfor bruger Madklubben altid de bedste råvarer lige fra kød til grønt til krydderier.

 

Madklubbens manifest

For at kunne tilbyde sine gæster velsmagende mad til fornuftige priser helt uden at gå på kompromis med kvaliteten, er der visse hensyn, du skal notere dig.

Som gæst på Madklubben er du selv en aktiv deltager i måltidet. Det betyder, at du selv skænker op og sørger for din borddame. Retterne bliver ikke præsenteret, men du kan selv læse dig frem til elementerne på tallerkenen. Hos Madklubben får du heller ikke sommelierens detaljerede beskrivelse af den vin, du har bestilt til maden, for stedets ansatte er valgt på baggrund af deres sprudlende humør og gåpåmod og ikke deres kendskab til vin.

 

Til hverdag og fest

Madklubben Aarhus er resultatet af flere års hårdt arbejde for at skabe de perfekte rammer for din restaurantoplevelse. Menuerne er nøje udvalgt med hjælp fra byens borgere, interiøret er leveret fra lokale producenter, og den historiske bygning kan rumme op til 250 gæster.

Ligesom sine mange søsterrestauranter i hovedstaden ønsker Madklubben Aarhus at være stedet, du vælger som alternativ til din aftensmad derhjemme. Det prisvenlige spisekort og den uformelle atmosfære pakket ind i smukke rammer gør Madklubben Aarhus til det oplagte valg til både hverdag og til fest.

 

I alt 7.054 anmeldelser

+ Flere anmeldelser