Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden BARABBA ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

BARABBA

Riccardo Marcon, som er tidligere sommelier på Michelin restauranten 108 har slået pjalterne sammen med holdet bag de populære Pluto-Gorilla restauranter. Det er der kommet noget rigtig godt ud af – nemlig Barabba, som serverer moderne italiensk gastronomi.

 

Populær Bib Gourmand og branchefolkenes egen go-to

Siden Barabba slog dørene op i Store Kongens Gade tilbage i november 2017, har den lille perle været et yderst velbesøgt sted. Det er der en god grund til, for Barabba forstår at spille på alle de rigtige tangenter, hvad angår madlavning, passion og stemning. Det er i samspillet mellem disse tre grundkomponenter, at sød musik opstår, og det rygtes langt ud på gaden. Barabba er i øvrigt nævnt i den anerkendte Michelinguide, hvor de har fået status som Bib Gourmand. Michelin stjernens lillebror, der uddeles til særlige restauranter, som laver god mad til prisen. Barabba er i øvrigt alment kendt som branchefolkenes eget yndlingssted, hvilket i sig selv må siges at være noget af et skulderklap.

 

Inspiration fra det moderne italienske køkken

Riccardo er født i den nordøstlige del af Italien i en landsby kaldet Meolo, og han har sidenhen boet i Venedig, Prag og London. Riccardos italienske rødder og internationale islæt kommer til udtryk i et køkken, som han selv beskriver som ”et italienskinspireret køkken anno 2050”.

En konstant nysgerrighed er drivkraften bag stedet, som har høstet utallige komplimenter for deres retter. Har du endnu ikke smagt deres hjemmelavede ravioli med flydende parmesan, har du ikke levet fuldt ud.

Retter fås a la carte eller som veleksekverede tasting menuer á forskellig størrelse, og prisen er som nævnt i den overkommelige ende af skalaen.

 

Sydlandske spisetider

Hos Barabba har de åbent fem dage om ugen til aften. Fra onsdag-torsdag (18.00 til 01.00) og fredag-søndag (18.00-02.00). Og i ægte sydlandsk stil holder køkkenet åbent til sent, så I også kan nyde god mad efter klokken 22.00.