Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden DR Koncerthuset ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I Koncerthusets restaurant kan du nyde en middag i smukke omgivelser som en perfekt start på en god koncertoplevelse. Menuen er nøje sammensat af sæsonens friske råvarer og retterne er lavet fra bunden af de dygtigste kokke.

Årstidens råvarer

På restauranten i Koncerthuset er de kompromisløse med kvaliteten og menuen sammensættes altid af sæsonens friske og bedste råvarer. Hver måned serverer de en ny og spændende menu for altid at holde trit med sæsonens gang og sikre dig en sublim smagsoplevelse året rundt.

Månedens menu

Du kan vælge mellem en 2. retters menu til 240,- eller en 3. retters menu til 300,-. Hertil kan du få 2 glas udvalgte vinde til kun 145,- eller 3 glas udvalgte vine til 185,-. Du kan desuden tilkøbe et udvalg af lækre oste med sødt og sprødt.

Menuen skifter som sagt hver måned, men et eksempel på en menu kunne være havørred med kartofler, æble og peberrod til forret, svinekæber med ’grønlangkål’, valnødder og pastinak til hovedret og en spænende ret med tonerne af kaffe, karamel og mørk chokolade til dessert. Såfremt du er vegetar kn du ved forudbestilling skifte hovedretten ud med et vegetarisk alternativ som eksempelvis saltbagte rødder og kål med valnødder og trøffelolie.

Afslappet middag og dansk design

Restauranten i Koncerthuset er placeret i et hyggeligt og roligt hjørne af foyeren og stedet er som skabt til en behagelig og afslappet middag inden koncerten.

Indretningen er skandinavisk og minimalistisk med store vinduer fra gulv til loft, der medvirker til et fortryllende lys i restauranten. Udsigten fra de store vinduer byder på en skøn miks af natur og det urbane med metroen, der kommer susende forbi i landskabet.

Rummet prydes desuden af de legendariske designstole af Hans J. Wegner, The Chair, så selv det at sidde ned i restauranten bliver en oplevelse. Hvis du ønsker at starte din koncertoplevelse med en god middag, så husk at bestille dit bord i Koncerthusets restaurant først.

 

I alt 1.349 anmeldelser

+ Flere anmeldelser