Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Nørrebro Bryghus ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I RyesgadeNørrebro i København finder du det økologiske mikrobryggeri Nørrebro Bryghus. Bryghuset er kendt for at lave nogle af Københavns bedste øl og siden deres åbning i 2003 har de vundet en lang række nationale og internationale priser indenfor øl-verdenen. Her kan du både nyde en enkelt fyraftensøl øl i godt selskab eller du kan blive hængende og udfordre dine smagsløg med en middag eller frokost i restauranten.

 

Øl for enhver smag

På Nørrebro Bryghus er øl omdrejningspunktet. Gennem årene har de brygget mere end 250 forskellige øltyper, så der er noget for enhver smag. Der er både søde, sure, bitre, kraftige, milde, tørre og humlede øl, som er brygget med inspiration fra årstider, trends og andre ølkulturer. Den amerikanske brygkultur har især fanget bryggeren Emil Rosendahl Jensens hjerte, men du finder også klassiske toner fra den belgiske, tyske, tjekkiske og engelske brygkultur i bryggeriet.

 

Øl i glasset og på tallerkenen

Der er ikke ’blot’ øl i glasset på Nørrebro Bryghus. Øl bliver også brugt som ingrediens og krydderi i køkkenet. Øl og økologi er kernen i køkkenet, der betegner sig selv som et ”nutidigt, øl-baseret brasserie-køkken”. De finder inspiration fra både øl, årstider, økologi og det nordiske køkken, og deres særlige kombination af øl og mad har givet bryghuset sin helt egen personlighed og charme.

Du kan både kigge forbi til frokost og aften. Til frokost er menuen a la carte, hvor du kan vælge frit mellem kokkens kreationer. Til aften er der både a la carte samt en sammensat tre retters menu til en fordelagtig pris. Hertil kan du naturligvis vælge at nyde en økologisk ølmenu, som passer til maden. 

 

Gammel fabriksbygning

Bryghuset har til huse i en gammel fabriksbygning fra 1857, som er bygget i rødsten i klassicistisk stil og som 2014 gennemgik en større renovering. Stilen er rå, uformel og moderne og du kan tage plads i Main, Sub (kælderen) og Bronx (det tilstødende lokale). Om sommeren er der også åbent i gårdhaven og du kan sidde udendørs langs bygningen i Ryesgade og nyde din gyldne øl i solens gyldne stråler. 

 

 

I alt 4.666 anmeldelser

+ Flere anmeldelser