Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Glashusene & Restaurant Ofelia ved Skuespilhuset ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Glashusene & Restaurant Ofelia ved Skuespilhuset

I den smukke højloftede foyer midt i det myldrende havneliv byder restaurant Ofelia velkommen. Her kan du opleve regionens delikate råvarer og sæsonernes skiften i en menu, der forener velsmag, sundhed, bæredygtighed og økologisk bevidsthed.

 

Økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd

Ofelias køkken bygger på glæden over den skatkiste af råvarer, som regionens have, skove og marker bugner af. Her er fokus på den mangfoldighed af smagsoplevelser, som hver ny sæson byder på. Kokketeamet vælger råvarer, der har en særlig velsmag, er produceret bæredygtigt og med hensyntagen til dyrevelfærd. Derudover består Ofelias retter af mindst 30 procent økologi. Snup en hurtig kop kaffe i solen til duften af hav på den store terrasse, nyd Ofelias nyfortolkninger af det danske smørrebrød til en frokost med gode venner, familie eller forretningsforbindelser. Du kan også begynde din aften i teateret med en madoplevelse, der sætter gang i alle sanser.

 

Billedskøn udsigt til hav og kultur

Restauranten er opkaldt efter Hamlets udkårne, Ofelia, i Shakespeares ikoniske skuespil. Et oplagt navn til et spisested i Københavns eget skuespilhus på Sankt Annæ Plads 36.

I havneindløbet bruser de blå havnerundfartsbåde frem og tilbage og der er udsigt til både Operaen, Holmens gamle mastekran og kongeskibet. Nyd udsigten inde fra den smukke højloftede foyer eller tag en pause i solen på den store træterrasse og fornøj ganen med kaffe, te, et glas iskold æble/havtornsaft eller en kanelsnurre.

I sommerperioden er den store terrasse ligeledes et ideelt sted at sippe kølige cocktails, fadøl, iskaffe eller andre kolde forfriskninger fra udendørsbaren. Det er svært at forestille sig et bedre sted at tilbringe en lys nordisk sommeraften end lige præcis her.

 

Weekend-brunch

Lørdag og søndag kan du nyde en hæderkronet brunch, mens du kigger ud over vandet. Få en god start på dagen med Ofelias brunch, som bugner af appetitvækkende herligheder. Blandt udvalget finder du både velkendte klassikere indenfor sin genre, men også kreative nye sommerretter som røget laks med frilandsæg, urte-emulsion og aparges, og jordbær med koldskålscreme og hindbærdrys.

Det er både muligt at få plads indenfor og udenfor alt afhængigt af vejr og vind.

 

I alt 3.519 anmeldelser

+ Flere anmeldelser